Mitchell Langerak

Mitchell James Langerak, født 22. august 1988 i den lille mineby Emerald i delstaten Queensland, er en australsk tidligere professionel fodboldmålmand, der igennem en karriere på knap to årtier opnåede mesterskaber i både Australien, Tyskland og Japan, satte clean-sheet-rekorder i J.League, deltog ved VM 2014 som reserve for “Socceroos”, og til sidst vendte hjem til Melbourne Victory for at afslutte sin aktive tid på banen. Hans vej fra overset ungdomsspiller til international titelvinder rummer ophold hos storklubber som Borussia Dortmund, VfB Stuttgart og Nagoya Grampus, mens han samtidig flere gange måtte kæmpe sig tilbage fra skader og kamp om spilletid.

Tidlige år og udviklingen i Australien

Langerak blev optaget på Australian Institute of Sport i 2006 efter en barndom uden for det store talentradar, og det var her, han for alvor fik professionel keepertræning. I februar 2007 skrev han sin første kontrakt med A-League-klubben Melbourne Victory. Samme år blev han udlejet til South Melbourne i den victorianske Premier League-sæson for at få fast kamptræning, hvilket lykkedes så godt, at klubben rykkede fra bundstriden op i midterfeltet.

Vel tilbage hos Melbourne Victory gik han fra tredjevalg til reserve, efter at Eugene Galekovic skiftede til Adelaide United. Debuten for Victory faldt i runde 21 af 2007-08-sæsonen mod ærkerivalerne Sydney FC; kampen endte 2-2, men Langeraks indsats blev beskrevet som sikker trods to indkasserede mål. I mesterskabssæsonen 2008-09 fik han fire kampe og kunne dermed notere sin første nationale titel.

Sommeren 2009 åbnede en plads som førstemålmand, da Michael Theoklitos tog til udlandet. Klubben hentede dog landsholdskeeper Glen Moss, der startede foran Langerak, men efter et 0-4-nederlag i runde 14 blev australieren gjort til førstevalg resten af sæsonen. Han førte holdet til Grand Final 2010, hvor Sydney FC dog sejrede efter straffespark – et enkelt redningsforsøg fra Langerak var ikke tilstrækkeligt til at sikre trofæet.

Skiftet til Europa

Borussia Dortmund

Efter flere bud accepterede Melbourne Victory 12. maj 2010 et tredje, forhøjet tilbud fra Borussia Dortmund, og Langerak underskrev en fireårig aftale gældende fra 1. juli 2010. I den tyske storklub var han i første omgang andenkeeper bag Roman Weidenfeller, men 26. februar 2011 fik han Bundesliga-debut på Allianz Arena i Dortmunds 3-1-sejr over Bayern München. Netop dén triumf markerede begyndelsen på en sæson, der endte med det tyske mesterskab – hans første af to i BVB-trøjen (2011 og 2012).

I DFB-pokalfinalen 12. maj 2012 – præcis to år efter transferen var faldet på plads – blev han sendt på banen i det 34. minut, da Weidenfeller pådrog sig en ribbensskade. Dortmund sikrede sig pokalen med 5-2 over Bayern og vandt dermed klubbens første double. Hans kontrakt blev forlænget til 2016, og i 2013 fulgte sejren i DFL-Supercup samt en Champions League-finaleplads. Blandt de mere dramatiske øjeblikke kan nævnes Champions League-debuten mod Napoli 18. september 2013, hvor han brækkede to fortænder i et sammenstød med stolpen, og Bundesliga-opgøret 23. august 2014, hvor han lukkede ligaens hurtigste mål nogensinde ind efter blot ni sekunder mod Bayer Leverkusen.

I 2014-15-sæsonen overtog han pladsen i flere kampe, da Weidenfeller havde formdyk; især huskes DFB-pokalsemifinalen i München, hvor Langerak tog Mario Götzes forsøg i straffesparkskonkurrencen og sikrede Dortmund finalebilletten.

VfB Stuttgart

29. juni 2015 skrev Langerak kontrakt til juni 2018 med VfB Stuttgart, som havde brug for en ny førstemålmand efter Sven Ulreichs skifte til Bayern München. Få uger inde i træningsopstarten pådrog han sig dog en alvorlig skade og var først kampklar i januar 2016. Bundesliga-debuten kom 7. maj 2016 mod Mainz 05. Stuttgart rykkede ned samme sæson, men med Langerak som fast mand i 2016-17 blev klubben straks 2. Bundesliga-mester og rykkede op igen. Efter ankomsten af Ron-Robert Zieler i sommeren 2017 blev Langerak henvist til bænken.

UD Levante

30. august 2017 underskrev han en toårig aftale med La Liga-oprykkerne Levante UD. Det blev dog kun til én officiel kamp – en Copa del Rey-optræden mod Girona 28. november samme år – før han i vinterpausen fandt større udfordringer i Japan.

Japanske rekorder med Nagoya Grampus

14. januar 2018 annoncerede Nagoya Grampus hans ankomst, og han debuterede 24. februar i en 3-2-sejr over Gamba Osaka. Fra første dag stod han samtlige ligakampe: 34 i 2018, 33 i 2019 samt alle 38 mulige ligamatcher og J.League Cup-opgør i 2020. 12. december 2020 rundede han 100 J.League-kampe i et 0-0-opgør mod Yokohama, og 19. december slog han ligaens rekord med 17 clean sheets på én sæson – en rekord, han allerede 12. september 2021 forbedrede til 18 rene bure og en ubrudt stime på 823 minutter uden indkasseret mål.

30. oktober 2021 var han med til at vinde J.League Cup-finalen mod Cerezo Osaka, og 2. november 2024 gentog Nagoya bedriften mod Albirex Niigata, hvor Langerak selv scorede på holdets andet straffespark i shootout-afgørelsen. 23. september 2023 rundede han 200 J.League-kampe, og inden afskeden havde han samlet 221 ligakampe for klubben.

Hjemkomst og karrierestop

3. august 2024 offentliggjorde Melbourne Victory, at den tidligere helt ville vende hjem på en 18-måneders aftale fra januar 2025. Efter 11 A-League-optrædener bekræftede klubben 10. juli 2025, at Mitchell Langerak indstillede den aktive karriere og i stedet tiltrådte en rolle som træner i klubbens akademi.

Landsholdskarriere

På internationalt plan repræsenterede han Australien ved U-19-Asienmesterskabet 2006. Første officielle A-landsholdsudtagelse kom i marts 2011 til en testkamp mod Tyskland, og debuten fulgte 12. oktober 2013 i Paris, hvor Australien tabte 0-6 til Frankrig. Han nåede otte A-landskampe; blandt turneringerne på CV’et er VM 2014 i Brasilien og hjemmebane-triumfen ved AFC Asian Cup 2015, dog uden spilletid.

I maj 2021 trak han sig midlertidigt fra landsholdet for at prioritere familien under COVID-19-pandemien, men i september 2022 stod han til rådighed igen. Landstrænerens endelige VM-trup til Qatar samme år blev dog udtaget uden hans navn.

Titler og udmærkelser

Klubtitler

• Melbourne Victory: Australsk mester 2008-09
• Borussia Dortmund: Tysk mester 2010-11 og 2011-12; DFB-Pokalvinder 2011-12; DFL-Supercup 2013 og 2014; Champions League-finalist 2012-13
• VfB Stuttgart: 2. Bundesliga-mester 2016-17
• Nagoya Grampus: J.League Cup-vinder 2021 og 2024

Landshold

• Australien: AFC Asian Cup-vinder 2015 (uden spilletid)

Individuelle priser og rekorder

• PFA Harry Kewell Medal (bedste australske U23-spiller) 2010
• J.League “Månedens MVP” december 2020 og september 2021
• J.League Best XI 2021
• Nagoya Grampus “Årets spiller” 2022
• J.League Cup MVP 2024
• J.League-rekord for flest clean sheets i én sæson: 21 (2021)
• J.League-rekord for længste periode uden indkasseret mål: 823 minutter (2021)

Udvalgte statistikker

Bemærkelsesværdige nøgletal fra karrieren omfatter syv Bundesligakampe for Borussia Dortmund, 38 ligakampe og et direkte mesterskab i 2. Bundesliga for VfB Stuttgart, samt hele 221 ligakampe i Japan, hvor han også stod over 2000 minutter uden at lukke mål ind i 2021-sæsonen alene. På internationalt plan stoppede optællingen ved otte A-landskampe mellem 2013 og 2017.

Mitchell Langeraks rejse fra Emeralds støvede marker til Europas og Asiens største scener vidner om vedholdenhed, evne til at gribe chancen, når den opstod, og ikke mindst en bemærkelsesværdig rekordjagt i den japanske J.League, der satte et tydeligt punktum for en begivenhedsrig målmandskarriere.