Medvirkende i Under Sandet

Gnistrende granatlys, jysk vestenvind og pulsslagende suspense. “Under sandet” er meget mere end endnu en krigsfilm - det er et stykke dansk efterkrigshistorie, der river tilskueren helt ned i klitterne, hvor hver fodspids kan være den sidste. Filmen åbnede biografsæsonen i 2015 med et brændfarligt spørgsmål: Hvad stiller man op med fjenden, når freden endelig er faldet?

På australskfodbold.dk bevæger vi os som regel på de store ovale baner “down under”, men når en dansk film rammer så hårdt, at den får hele verden til at lytte, må vi grave os ned i sandet for at finde svaret. I vores Guide til Australien kaster vi denne gang blikket mod den jyske vestkyst og et drama, der - ligesom en intens fourth quarter i AFL - balancerer på en knivsæg mellem sejr og tragedie.

I artiklen her får du det fulde overblik: fra Sgt. Carl Rasmussens isnende modvilje til Sebastian Schumanns desperate håb, fra de unge soldaters skrøbelige kammeratskab til de barske historiske realiteter, der stadig gemmer sig under sandet. Glæd dig til at møde filmens stærke cast, se hvem der stod bag kameraet, og få svar på, hvor tæt fiktionen ligger på de virkelige miner, der engang lå og ventede ved Vesterhavet.

Spænd sikkerhedsbæltet - og lad os sammen afdække lagene i “Under sandet”, ét granatsplint ad gangen.

Under sandet: Historien kort fortalt

Maj 1945. Besættelsen er forbi, men krigen kaster lange skygger over den jyske vestkyst. Her lander en gruppe teenage-soldater fra den tyske Wehrmacht - nu krigsfanger - på stranden med ét enkelt formål: at afdække og desarmere de mere end 2 millioner miner, som deres landsmænd har gravet ned i sandet. Opgaven ledes af den danske sergent Carl Leopold Rasmussen, der med knuget vrede i kroppen holder drengene fanget mellem havet på den ene side og en langsom, næsten sikker død på den anden.

Filmens første minutter slår tonen an: sandet blæser, knoerne bliver hvide om ståltråden, og kliklyden fra en tændsats kan være det sidste, man hører. Under sandet er både et krigs- og overlevelsesdrama og en menneskelig fortælling om skyld, hævn og uventet empati. Hver eneste mine bliver et nyt moralsk valg - for karaktererne og for publikum.

I det barske kystlandskab konfronterer filmen Danmarks egen efterkrigstid med det spørgsmål, der ligger under sandet: Hvor langt er vi villige til at gå for at få retfærdighed - og hvem betaler prisen?

Hovedrollerne der bærer fortællingen

“I Under sandet” hviler filmens følelsesmæssige tyngde på tre vidt forskellige - men dybt forbundne - karakterer. De tegner tilsammen et billede af efterkrigstidens svære balancegang mellem hævn og forsoning.

Roland møller - Sgt. Carl leopold rasmussen

Med et kropssprog, der næsten knurrer, indleder Møller historien som den hævngerrige dansker, der vil gøre “drenge i felthuer” til symboler på alt det, Danmark har lidt under. Ansvar bliver nøglen: Rasmussen står som øverste myndighed på stranden, men han kæmper med ansvaret for deres liv - og for sin egen menneskelighed. Møller lader små sprækker af tvivl og ømhed sive ind, hver gang Sebastian kalder ham “Herr Sergent”, så publikum gradvist føler vægten af hans moralske valg.

Louis hofmann - Sebastian schumann

Hofmanns Sebastian er den tynde dreng, der bærer en tungere skyld end sin egen vægt. Hans blide stemme og sårbare blik gør hver mine, hver eksplosion, personlig for publikum. Hvor Rasmussen repræsenterer ansvar, og Ebbe hævn, er Sebastian filmens bankende hjerte - humaniteten. Gennem håb om hjemrejse til en mor, han aldrig ved om han ser igen, minder han både sergent og seer om, at fjendens uniform også kan sidde på et barn.

Mikkel boe følsgaard - Lt. Ebbe jensen

Følsgaard giver Ebbe et køligt, bureaukratisk ydre, der fryser hvert glimt af medfølelse. Han er den officer, der med et regnearks præcision tæller miner og drenge, ikke drømme og liv. Han skubber Rasmussen ind i et moralsk ingenmandsland og holder publikum fast i spørgsmålet: Er hævn et nødvendigt trin før tilgivelse? Følsgaards stoiske blik, kombineret med subtile magtdemonstrationer, fungerer som filmens konstante påmindelse om krigens efterskælv.

Sammen væver de tre skuespillere et tæt drama, hvor ansvar møder hævn og udfordres af humanitet. Uden deres nuancerede spil ville “Under sandet” blot være endnu en krigsfilm; med dem bliver den en dybt resonant fortælling om, hvad der sker med både ofre og bødler, når kanonerne er lagt ned - men minerne stadig ligger begravet.

Ensemblet af unge soldater

Når Under sandet rammer os hårdt i mellemgulvet, skyldes det i høj grad den flok tyske drenge, der - med livet som indsats - kravler rundt i Vestkystens klitter. De er endnu ikke mænd, men heller ikke længere børn, og netop dette spændingsfelt giver ensemblet en sjælden nerve. Til trods for de få minutters introduktionstid formår hver enkel skuespiller at tegne et distinkt portræt, så vi kan mærke forskel på frygt, håb og rå overlevelsesdrift fra scene til scene.

Sammen skaber de 13 unge skuespillere en pulserende organisme, hvor fællesang ved lejrbålet og rå broderskab kollapser på få sekunder, når en mine pludselig klikker. Deres kemi forankrer filmens primære spørgsmål: Hvor stor skyld kan man tilskrive drenge, der aldrig nåede at vælge deres egen krig? Hver eksplosion splitter ikke blot kroppen, men også gruppen - og det er netop i disse nuancer, at Under sandet finder sin følelsesmæssige slagkraft. Når rulleteksterne kører, er ansigterne umulige at glemme; en påmindelse om, at tallet 2 000 består af 2 000 individuelle skæbner.

Under sandet: Bag kameraet

Bag den rystende fortælling i Under sandet står et internationalt, men stærkt danskforankret filmhold, der deler en fælles ambition om at kaste lys over et overset kapitel i Danmarkshistorien. Nedenfor finder du et overblik over de vigtigste kræfter, der bragte filmen til live, samt de praktiske rammer for produktionen.

Et dansk-tysk samarbejde i praksis

• Produktionsselskaber: Nordisk Film Denmark (DK) • Amusement Park Films (DE) • Majgaard (DK) • K5 International/K5 Film (DE) • ZDF (DE) • Goethe Filmproduktion (DE) • Erfttal Film (DE)
• Optagelserne: Størstedelen blev filmet on-location langs den jyske vestkyst - blandt andet i Oksbøl, Varde og Blåvand - og suppleret med studieoptagelser i Hamborg.
• Finansiering: Filmen blev støttet af Det Danske Filminstitut, Filmförderung Hamburg Schleswig-Holstein samt tyske TV-partnere (ZDF/ARTE).

Sprogvalg og autenticitet

Selv om filmen primært er danskproduceret, høres der både dansk, tysk og engelsk i dialogen. Det flersprogede lydbillede øger realismen og understøtter filmens tematik om kulturel kløft og gensidig mistillid i månederne efter kapitulationen.

Fra idé til færdig film - Centrale produktionstrin

1. Research: Zandvliet og manus-konsulenter gravede i Rigsarkivet og tyske krigsloger for at kortlægge minerydningen på Vestkysten (1945-47).
2. Cast & bootcamp: De unge, fortrinsvis tyske skuespillere gennemgik et intensivt militærtræningsforløb i Esbjerg for at lære periodens feltteknikker og håndtering af miner.
3. Location scouting: Produktionen samarbejdede med Naturstyrelsen for at finde strandstrækninger, hvor der kunne graves i sandet uden at kompromittere kystsikring.
4. Optagelser: 35 dages shoot i alt - til tider under barske vindforhold, hvilket kridtede den rå og sandblæste visuelle tone an.
5. Efterarbejde: Postproduktion i København og Berlin, hvor farvekorrektion og lyddesign blev brugt til at fremhæve kontrasten mellem de lyse, sommerlige strande og historiens mørke undertoner.

Dansk film - International gennemslagskraft

Med Under sandet beviste Zandvliet og hans hold, at et dansk projekt kan nå bredt ud: Filmen blev solgt til mere end 50 lande, blev shortlistet til en Oscar, modtog adskillige Robert- og Bodil-priser og vandt publikumsprisen i Rotterdam. Den kombinerede finansielle model - ét ben i København, ét i Hamborg - er siden blevet fremhævet som et forbillede for co-produktioner i Nordeuropa.

Resultatet er et værk, der både er dybt forankret i dansk historie og samtidig rækker ud over landegrænserne med sin universelle fortælling om skyld, ungdom og forsoning.

Historiske fakta og autenticitet

Efter den tyske kapitulation d. 5. maj 1945 stod Danmark bogstavelig talt på en tikkende bombe. Langs Vestkysten havde Wehrmacht skjult over to millioner landminer - et forsvarsværk, der nu skulle fjernes, før civilbefolkningen kunne vende tilbage til strandene. Den opgave lod de allierede - med dansk militær i front - udføre af tyske krigsfanger. Under sandet fanger netop denne historiske parentes, hvor had, hævnlyst og humanitet kolliderede i efterkrigstidens ruge­kasse.

Realisme kontra dramatisering

1. Lokationer: Filmen er skudt ved Oksbøl, Kandestederne og Rømø - steder hvor de faktiske minefelter lå. Det giver billedsiden en øjeblikkelig autenticitet.
2. Tidsramme: Handlingen udspiller sig i løbet af få uger, men i virkeligheden strakte rydningsarbejdet sig fra maj til oktober 1945.
3. Alder på soldaterne: Historisk var de fleste fanger 18-24 år. Zandvliet vælger endnu yngre ansigter for at understrege uskylden og konflikten mellem ’børn’ og ’voksnes’ krig.
4. Militær praksis: Filmen viser minerydning i knæ og med bare hænder. Det skete faktisk, især i de første uger, hvor udstyr var en mangelvare.

Etiske dilemmaer

Filmen åbner for en debat om ansvar og hævn i et land, der netop var blevet befriet. Var det legitimt at bruge fangerne som ”frivillige” - eller var det en krigsforbrydelse? Danmark havde ratificeret Genève-konventionen, som forbød arbejde i farlige zoner, men fordi minedæmonteringen blev defineret som en ”tvangsarbejds­tjeneste”, gled ansvaret juridisk. Denne gråzone udnyttes filmisk gennem Sgt. Carl Rasmussens personlige kamp mellem lydighed mod ordre og spirende empati for drengene.

Efterkrigstidens regnskab

• Nationalt traume: Besættelsen efterlod sår, og hadet til alt tysk var udtalt. Filmen viser, hvordan kollektiv straf blev et ventil for vrede.
• Humanistisk modvægt: Gennem Rasmussens gradvise forandring illustreres den gnidrede overgang fra konflikt til forsoning.
• Internationalt blik: Ved at fortælle historien på dansk, tysk og engelsk sætter filmen Danmarks rolle ind i en bredere europæisk kontekst.

Under sandet er således et kompromis mellem dokumentarisk nøjagtighed og dramatisk nødvendighed. Den kondenserer et komplekst historisk forløb til 97 intense minutter, men forbliver tro mod de kolde fakta: de mange miner, de alt for unge mænd og den høje pris for at lægge fortidens konflikter bag sig.

Øvrige roller og det danske perspektiv

Selv om Under sandet først og fremmest bæres af Roland Møller, Louis Hofmann og det unge ensemble, får filmens menneskelige spændvidde ekstra tyngde gennem en række mindre, men strategisk vigtige roller. De giver med få replikker - og ofte blot med et blik - indblik i det danske samfunds splittede sindstilstand kort efter kapitulationen.

Et internationalt men jordnært persongalleri

1. Dialekt og sprogbrug: Når Mette Lysdahl skifter fra dansk til brudt tysk for at berolige de panikslagne drenge, eller når de britiske officerer udstikker ordrer på engelsk, bekræftes filmens flersprogede virkelighed. Den sproglige autenticitet forankrer hver scene i Vestkystens historiske smeltedigel.
   
2. Kropssprog og status: Magnus Bruuns bredskuldrede fremtoning og skarpe kommandoer står i skærende kontrast til Louis Hofmanns spinkle desperation. Forskellene i uniform, rang og fysisk fremtoning visualiserer magtbalancen uden unødig dialog.
3. Civil kontra militær vinkel: Gennem Karin og Peter bliver konsekvenserne af tyskernes miner rykket helt ind i danskernes dagligstue. Laura Bros små, næsten ordløse øjeblikke - et fast blik mod stranden, en rysten på hånden - gør krigens efterskælv personlige for publikum.

Hvorfor det virker for et dansk publikum

Den danske besættelsestid er gennemfortalt i film og tv, men Under sandet vender kameraet mod et moralsk grænseland: hævntørst versus medmenneskelighed. At rollelisten blander danske navne med tyske og engelske skuespillere, minder os om, at historien ikke kun tilhører os - den er international. Alligevel bliver den dybt lokal via kendte ansigter som Laura Bro og Magnus Bruun, som mange seere forbinder med dansk film og tv. Kombinationen af det nære og det fremmede gør, at publikum både kan spejle sig i karakterernes dilemmaer og se dem udefra.

Til syvende og sidst er netop de «små» roller med til at udfolde filmens centrale spørgsmål: Hvem bærer ansvaret, når sandet først er ryddet? Og hvilke menneskelige forbindelser kan spire i en jord, hvor miner netop er fjernet? De korte møder mellem danske civilsamfund, militære styrker og tyske drenge efterlader et uafrysteligt indtryk - og gør Under sandet til mere end et krigsdrama: den bliver en dansk fortælling med universel resonans.