Sydney FC

jul 16, 2025

Sydney Football Club — oftest omtalt som Sydney FC eller blot Sky Blues — er siden etableringen i 2004 vokset til at være den mest vindende herreklub i australsk fodbold. Klubben, der holder til i landets største by, har med sin karakteristiske lyseblå farve sat sig tungt på trofæer og tilskuertal og har hen over to årtier formået både at fastholde et massivt lokalt publikum og at markere sig i internationale turneringer.

Her på Australsk Fodbold kan du læse meget mere om Sydney FC. Vi bringer dig de seneste Sydney FC kampe, vi viser dig alle de aktuelle Sydney FC stillinger, og du kan også få masser af spændende information om Sydney FC og klubbens historie samt en oversigt over alle Sydney FC spillere på holdet.

Vi opdaterer løbende stillinger og kampe, så du altid kan følge med i, hvordan det går for Sydney FC i sæsonen her på Australsk Fodbold.

Sydney FC Stillinger

Se de aktuelle Sydney FC stillinger herunder, for alle turneringer som Sydney FC deltager i:

Stillingerne kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Sydney FC Kampe

Her kan du se alle de kampe som Sydney FC skal spille på tværs af alle turneringer denne sæson. Du kan både se de spillede kampe samt kommende kampe for Sydney FC.

Vi opdaterer kampprogrammet løbende så du altid kan følge med i alle Sydney FC kampe og se alle resultaterne mens de sker.

Kommende Sydney FC Kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Færdigspillede Sydney FC kampe

Kampe kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Sydney FC Spillere

Her kan du se alle spillere på Sydney FCs hold:

Spillerlisten kunne ikke indlæses. Prøv at opdatere siden.

Sydney FC Historie og Info

Sydney Football Club — oftest omtalt som Sydney FC eller blot Sky Blues — er siden etableringen i 2004 vokset til at være den mest vindende herreklub i australsk fodbold. Klubben, der holder til i landets største by, har med sin karakteristiske lyseblå farve sat sig tungt på trofæer og tilskuertal og har hen over to årtier formået både at fastholde et massivt lokalt publikum og at markere sig i internationale turneringer.

Fem nationale mesterskaber (Championships), fire grundspilssejre (Premierships), to Australia Cups samt en OFC Champions League-titel vidner om kontinuerlig sportslig styrke og en organisation, der løbende har været i stand til at rekruttere såvel erfarne landsholdsspillere som globale stjernetransfers. Gennem årene har markante trænere som Pierre Littbarski, Vítězslav Lavička, Graham Arnold og Steve Corica sat hver deres præg på klubben, inden den tidligere spiller Ufuk Talay i 2023 overtog roret.

Sydney FC er samtidig blevet synonym med et intenst fanmiljø, hvor supportergruppen The Cove giver stemme og visuel kulisse til opgør som The Big Blue mod Melbourne Victory og det højoktane Sydney Derby mod Western Sydney Wanderers. Hjemmebanen er siden 2022 den nyopførte Allianz Stadium i Moore Park, mens hele organisationen fra 2023 samles på det moderne trænings- og administrationsanlæg Sky Park i North Ryde. Nedenfor følger en systematisk og dybdegående gennemgang af alle væsentlige aspekter ved klubben.

Klubidentitet

Farver og symbolik

Primærfarven er den lyse “sky blue”, som også er statens New South Wales officielle sportsfarve. Sekundærfarven er navyblå, mens orange og hvid historisk har fungeret som kontrastfarver, dog uden at orange indgår i det nuværende våben.

Våben og visuel identitet

I maj 2017 præsenterede klubben et revideret våben skabt i samspil med The Cove. Logoet viser Sydney Opera House i hvid silhuet på en lyseblå baggrund, der hviler på en navyblå base med Commonwealth-stjernen. Over det hele svæver en sølvfarvet stjerne med tallet “5” indeni – en reference til de fem Championship-titler.

Kælenavne

  • Sky Blues – med afsæt i trøjefarven.
  • The Harbour City Originals – anvendt især i markedsføringen af klubbens FFA/Australia Cup-deltagelse.

Historisk overblik

2004–2009: Etablering og pionerår

I april 2004 indledte Soccer NSW en A-League-licensansøgning, og 1. november samme år blev Sydney FC officielt optaget som et af ligaens otte grundlæggende hold. Walter Bugno blev første formand, mens investoren Frank Lowy stødte til ejerkredsen. Tidlige profiler som Alvin Ceccoli, Steve Corica og Dwight Yorke sikrede øjeblikkelig opmærksomhed, og allerede i debutåret 2005 kvalificerede holdet sig til FIFA Club World Championship via sejr i OFC Champions League.

Sportsligt kulminerede startperioden med triumfen i A-League Grand Final 2006, hvor en 1-0-sejr over Central Coast Mariners blev sikret af Steve Corica. Perioden var dog også præget af trænerskift: Pierre Littbarski forlod posten i 2006, afløst af Terry Butcher, som efter utilfredsstillende resultater måtte give stafetten videre til Branko Čulina og senere John Kosmina.

2009–2012: Vítězslav Lavička sætter struktur

Med tjekkiske Vítězslav Lavička ved roret blev organisationen moderniseret efter europæisk forbillede. Resultatet kom prompte: Sydney FC vandt både Premiership og Championship i sæsonen 2009-10 – en finale, der efter straffesparkskonkurrence mod Melbourne Victory bød på klubbens anden mesterskabspokal. De efterfølgende to sæsoner var mere ustabile, men tilgange som Brett Emerton sikrede fortsat international bevågenhed.

2012–2014: Farina-årene og Del Piero-effekten

Sommerens bom­bastiske signing af Alessandro Del Piero i 2012 ændrede forventningsniveauet markant. Træner Ian Crook trak sig imidlertid efter få runder, og Frank Farina overtog midt i sæsonen. Selvom Del Piero tiltrak tilskuere og medieopmærksomhed, endte klubben uden for finaleserien i 2013. Den følgende sæson blev der eksperimenteret med italiensk træningslejr i Venedig, men ustabile resultater og fansenes utilfredshed førte til Farinas afsked efter slutspillet 2014.

2014–2018: Graham Arnolds guldæra

Ansættelsen af Graham Arnold i maj 2014 blev startskuddet til en af de mest succesrige perioder i australsk klubfodbold. Med navne som Marc Janko, Miloš Ninković og Bobô satte Sydney FC en stribe liga- og klubrekorder:

  • Flest point i en A-League-sæson (2016-17).
  • Færrest indkasserede mål og flest clean sheets samme sæson.
  • Back-to-back Premierships i 2016-17 og 2017-18 – de første i A-League-æraen.

Højdepunktet kom i 2017, hvor holdet nappede The Double via sejr over Melbourne Victory efter straffespark i Grand Final. Hertil kom en FFA Cup-triumf i 2017 og gruppesejr i AFC Champions League 2016, inden Shandong Luneng satte en stopper i ottendedelsfinalen.

2018–2023: Steve Corica og livet på farten

Klublegenden Steve Corica tog tøjlerne i 2018 og skulle navigere overgangsfasen væk fra det nedrevne Allianz Stadium. På Jubilee Oval og Leichhardt Oval lykkedes det at holde momentum med en andenplads i ligaen og Championship-sejr i 2019 efter dramatisk straffesparksafgørelse i Perth. I 2021 blev Sydney FC som den første A-League-klub noteret for 200 sejre.

Corica ledte holdet tilbage til det nyopførte Allianz Stadium i 2022 og løftede Australia Cup i 2023 med 3-1 over Brisbane Roar. En svag ligastart sæsonen efter uden mål i de første tre runder førte dog til Coricas fratrædelse i oktober 2023.

2023–nu: Ufuk Talay tager over

Dagen efter Coricas afgang ansatte klubben den tidligere spiller Ufuk Talay som cheftræner. I juni 2024 bekræftede AFC, at Sydney FC deltager i den nystiftede AFC Champions League Two 2024-25, hvilket markerer klubbens tilbagevenden til kontinental konkurrence.

Stadion- og anlægsudvikling

Allianz Stadium – fra ikon til genfødsel

Periode Anvendelse Kapacitet før nedrivning
1988-2018 Hjemmebane for Sydney FC 2005-2018 45.500
2022- Ny Allianz Stadium ≈ 42.500 (boutique-format)

Efter den sidste kamp i april 2018 blev det gamle stadion revet ned og erstattet af en moderne arena, som åbnede dørene for Sky Blues den 8. oktober 2022 mod Melbourne Victory foran 21.840 tilskuere.

Midlertidige hjemmebaner 2018-2022

  • Sydney Cricket Ground – anvendt til storkampe i 2018-19.
  • Jubilee Oval – primær base for ligakampe.
  • Leichhardt Oval – supplement, særligt for cup-opgør.

Sky Park i North Ryde

I 2023 stod Sky Park færdigt som fælles trænings- og kontorkompleks for både herre-, kvinde- og akademihold. Anlægget ligger på Macquarie Universitys område, hvor klubben også råder over sports- og svømmefaciliteter til restitution.

Supportere og kultur

The Cove

Klubbens kernegruppe af aktive fans kaldes The Cove – navnet relaterer til Sydney Cove, det historiske havneindløb. Gruppen satte sig i starten på sektion 22-26 i det gamle Allianz Stadiums nordende og har siden fulgt holdet på tværs af samtlige hjemmebaner i overgangsperioden. I 2006 var The Cove med i studiet, da rocksangeren Jimmy Barnes indspillede klubsangen “Sydney FC for Me”.

Tilskuertal og opbakning

En undersøgelse fra 2023 anslår 693.000 tilhængere og gør dermed Sydney FC til Australiens mest støttede A-League-klub. Rekorden for højeste hjemmepublikum i ligasammenhæng er 41.213 (Sydney-Derby 18. oktober 2014), mens hele 80.295 overværede en venskabskamp mod LA Galaxy i 2007 på Stadium Australia.

Rivaliseringer

The Big Blue – Melbourne Victory

Sammenstødet mellem landets to største byer har siden ligaens fødsel været præget af fysisk intensitet og et historisk byrivaleri. Grand Finals i 2010 og 2017 er blandt de mest mindeværdige opgør.

Sydney Derby – Western Sydney Wanderers

Derbyet så dagens lys i oktober 2012, da Wanderers trådte ind i A-League. Sydney FC vandt det første møde 1-0, mens den største sejr er 5-0 til Sky Blues i december 2017. Indbyrdes statistik: 17 sejre til Sydney, 11 til Wanderers, 9 uafgjorte (status 2024).

Spillere og rekorder

Klubrekorder

Kategori Rekordholder Tal
Flest kampe Rhyan Grant 375
Flest mål Alex Brosque 83
Flest mål (nr. 2) Adam Le Fondre 73
Flest mål (nr. 3) Bobô 71
Flest mål i én A-League-sæson Marc Janko 16 (2014-15)

Bemærkelsesværdige marquee-spillere

  • Dwight Yorke (2005-06)
  • Alessandro Del Piero (2012-14)
  • Marc Janko (2014-15)
  • Bobô (2016-18)

Akademi og talentudvikling

Sydney FC lancerede sit akademi 21. december 2009 med 26 spillere i alderen 14-18 år rekrutteret fra lokale klubber. Akademiets målsætning er at levere teknisk og taktisk skoling, som kan forberede talenterne til National Youth League og siden A-League. Alle akademihold træner i dag på Sky Park.

Organisation og ledelse

Ejerskab og formænd

  • Walter Bugno – stiftelsesformand (2004-?)
  • Frank Lowy – medejer fra klubbens start
  • David Traktovenko – hovedaktionær siden marts 2009

Trænere (permanent)

Periode Cheftræner
2005-2006 Pierre Littbarski
2006-2007 Terry Butcher
2007 Branko Čulina
2007-2009 John Kosmina
2009-2012 Vítězslav Lavička
2012 Ian Crook
2012-2014 Frank Farina
2014-2018 Graham Arnold
2018-2023 Steve Corica
2023- Ufuk Talay

Meritter og titler

Indenlandske turneringer

Konkurrence Vundet År
A-League Championship 5 2006, 2010, 2017, 2019, 2020
A-League Premiership 4 2009-10, 2016-17, 2017-18, 2019-20
Australia Cup 2 2017, 2023
Australian Club World Championship Qualifying 1 2005

Kontinentale titler

  • OFC Champions League: vinder 2005

International deltagelse

OFC Champions League 2005

Sydney FC vandt turneringen ubesejret i Tahiti og kvalificerede sig dermed til FIFA Club World Championship samme år.

AFC Champions League

Klubben har flere gange repræsenteret Australien i Asien – blandt andet ottendedelsfinalepladsen i 2016, gruppespilsdeltagelse i 2018 samt kvalifikation til den kommende AFC Champions League Two 2024-25.

Awards og hædersbevisninger internt

  • Hall of Fame – indviet 16. marts 2015 med otte medlemsoptagelser.
  • Team of the Decade – offentliggjort april 2015.
  • 20-års jubilæumshold – præsenteret 4. juni 2025.

Statistik: sejr-/nederlagsbalance mod aktuelle A-League-hold

(Kun hold, der pr. 2024 spiller i ligaen)

Modstander Kampe Sejre Uafg. Ned.
Western Sydney Wanderers 37 17 9 11

Konklusion

Sydney FC’s rejse fra debutant i 2005-06-sæsonen til rekordholder på både trofæhylder og tilskuertællinger illustrerer, hvordan sportslig strategi, forankring i lokalsamfundet og evnen til at tiltrække internationale profiler kan kombineres i moderne klubdrift. Med en genopført hjemmebane, et topmoderne træningsanlæg og en ny sportslig ledelse går Sky Blues ind i deres tredje årti med både historisk tyngde og nyt ambitionsniveau, klar til næste kapitel i australsk og asiatisk klubfodbold.

Indhold