Perth Glory FC

Perth Glory FC Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Perth Glory FC i år.

Perth Glory FCFærdigspillede Kampe

Runde 29

4. May 05:00

Sky Stadium

Wellington Phoenix

0–2

Perth Glory FC

Slut – 90+5'

Dommer: D. Woods

Runde 28

27. Apr 05:00

Go Media Stadium

Auckland

1–0

Perth Glory FC

Slut – 90+5'

Dommer: A. Kersey

Runde 26

12. Apr 11:45

HBF Park

Perth Glory FC

4–1

Adelaide United FC

Slut – 90+3'

Dommer: S. Kelly

Runde 25

5. Apr 07:00

Ironbark Fields

Western United FC

3–1

Perth Glory FC

Slut – 90+5'

Dommer: S. Skinner

Runde 24

30. Mar 04:00

Industree Group Stadium

Central Coast Mariners FC

3–1

Perth Glory FC

Slut – 90+6'

Dommer: J. Barreiro

Runde 23

15. Mar 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

1–3

Brisbane Roar

Slut – 90+5'

Dommer: C. Reibelt

Runde 21

2. Mar 06:00

CommBank Stadium

Western Sydney Wanderers FC

4–1

Perth Glory FC

Slut – 90+5'

Dommer: L. Keevers

Runde 20

22. Feb 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

0–0

Sydney FC

Slut – 90+4'

Dommer: D. Elder

Runde 19

15. Feb 06:00

AAMI Park

Melbourne City FC

1–0

Perth Glory FC

Slut – 90+5'

Dommer: N. Shakespear

Runde 18

7. Feb 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

1–1

Central Coast Mariners FC

Slut – 90+8'

Dommer: A. Kersey

Runde 17

1. Feb 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

0–2

Melbourne Victory FC

Slut – 90+5'

Dommer: D. Cook

Runde 16

25. Jan 06:00

McDonald Jones Stadium

Newcastle Jets

2–2

Perth Glory FC

Slut – 90+8'

Dommer: B. Abraham

Runde 14

14. Jan 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

1–2

Western Sydney Wanderers FC

Slut – 90+5'

Dommer: S. Skinner

Runde 13

11. Jan 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

1–0

Auckland

Slut – 90+8'

Dommer: N. Shakespear

Runde 12

3. Jan 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

2–3

Western United FC

Slut – 90+6'

Dommer: B. Abraham

Runde 11

8. Jan 08:00

Allianz Stadium

Sydney FC

3–0

Perth Glory FC

Slut – 90+6'

Dommer: S. Kelly

Runde 10

27. Dec 11:45

HBF Park

Perth Glory FC

0–3

Macarthur FC

Slut – 90+4'

Dommer: J. Morgan

Runde 9

21. Dec 06:00

Suncorp Stadium

Brisbane Roar

0–1

Perth Glory FC

Slut – 90'

Dommer: N. Shakespear

Runde 8

14. Dec 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

0–4

Newcastle Jets

Slut – 90+4'

Dommer: L. Keevers

Runde 7

8. Dec 06:00

AAMI Park

Melbourne Victory FC

2–0

Perth Glory FC

Slut – 90+4'

Dommer: S. Skinner

Runde 6

29. Nov 08:35

Coopers Stadium

Adelaide United FC

2–2

Perth Glory FC

Slut – 90+7'

Dommer: S. Evans

Runde 5

22. Nov 06:30

Allianz Stadium

Perth Glory FC

1–3

Western United FC

Slut – 90+6'

Dommer: A. Faghani

Runde 4

10. Nov 09:45

HBF Park

Perth Glory FC

0–5

Melbourne City FC

Slut – 90+4'

Dommer: D. Cook

Runde 3

2. Nov 06:00

Industree Group Stadium

Central Coast Mariners FC

0–0

Perth Glory FC

Slut – 90+6'

Dommer: N. Shakespear

Runde 2

26. Oct 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

0–2

Wellington Phoenix

Slut – 90+4'

Dommer: L. Keevers

Runde 1

20. Oct 05:00

Campbelltown Sports Stadium

Macarthur FC

6–1

Perth Glory FC

Slut – 90+2'

Dommer: B. Abraham

Perth Glory FC Stillinger

Her kan du se Perth Glory FCs A-League stilling. Perth Glory FC ligger lige nu på 13 plads i A-League stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Auckland	26	15	8	3	49	27	22	53
2	Melbourne City FC	26	14	6	6	41	25	16	48
3	Western United FC	26	14	5	7	55	37	18	47
4	Western Sydney Wanderers FC	26	13	7	6	58	40	18	46
5	Melbourne Victory FC	26	12	7	7	44	36	8	43
6	Adelaide United FC	26	10	8	8	53	55	-2	38
7	Sydney FC	26	10	7	9	53	46	7	37
8	Macarthur FC	26	9	6	11	50	45	5	33
9	Newcastle Jets	26	8	6	12	43	44	-1	30
10	Central Coast Mariners FC	26	5	11	10	29	51	-22	26
11	Wellington Phoenix	26	6	6	14	27	43	-16	24
12	Brisbane Roar	26	5	6	15	32	51	-19	21
13	Perth Glory FC	26	4	5	17	22	56	-34	17

Perth Glory FC Spillere sæsonen 24/25

Her er alle 35 spillere på Perth Glory FCs hold i 24/25, til både A-League og andre turneringer som Perth Glory FC er med i:

Oliver Sail

Goalkeeper

Trøje #1

Cameron Cook

Goalkeeper

Trøje #13

Riley Warland

Defender

Trøje #2

Anas Hamzaoui

Defender

Trøje #3

T. Mourdoukoutas

Defender

Trøje #4

Luke Bodnar

Defender

Trøje #4

Lachlan Barr

Defender

Trøje #5

Zach Lisolajski

Defender

Trøje #15

Yuto Misao

Defender

Trøje #17

Joshua Risdon

Defender

Trøje #19

Andriano Lebib

Defender

Trøje #24

Kaelan Majekodunmi

Defender

Trøje #28

T. Mrčela

Defender

Trøje #29

L. Cangá

Defender

Trøje #33

Takuya Okamoto

Defender

Trøje #36

Brandon O'Neill

Midfielder

Trøje #6

Nicholas Pennington

Midfielder

Trøje #7

Mohammad Castillo

Midfielder

Trøje #8

Hiroaki Aoyama

Midfielder

Trøje #11

Taras Gomulka

Midfielder

Trøje #12

Luke Amos

Midfielder

Trøje #14

Adam Bugarija

Midfielder

Trøje #16

Trent Ostler

Midfielder

Trøje #20

C. Caicedo

Midfielder

Trøje #23

Jaylan Pearman

Midfielder

Trøje #25

William Freney

Midfielder

Trøje #27

Joel Anasmo

Midfielder

Trøje #31

S. Despotovski

Midfielder

Trøje #35

David Williams

Attacker

Trøje #9

Nikola Mileusnic

Attacker

Trøje #10

Nathanael Blair

Attacker

Trøje #14

Jarrod Carluccio

Attacker

Trøje #17

Lachlan Wales

Attacker

Trøje #18

Adam Taggart

Attacker

Trøje #22

Khoa Ngo

Attacker

Trøje #26

Perth Glory FC Historie og Info

Perth Glory Football Club er et professionelt australsk fodboldhold med base i Perth, hovedstaden i delstaten Western Australia. Klubben konkurrerer på den højeste nationale scene i A-League Men og er samtidig den mest succesrige klub vest for Nullarbor-ørkenen, målt på nationale mesterskaber, grand-finale-deltagelser og premiership-titler. Siden etableringen 1. december 1995 har organisationen gennemgået store forandringer i såvel ejerkreds som ledelse, men har trods perioder med sportslig tilbagegang fastholdt en tydelig identitet med lilla og orange klubfarver, kampe på det intime Perth Rectangular Stadium og et fanmiljø centreret omkring den berømte ståtribune “The Shed”.

I løbet af de første ni sæsoner i den nu hedengangne National Soccer League (NSL) udviklede Perth Glory sig fra uerfaren debutant til dominerende kraft. To premiership-sejre, to championships og fire grand-finale-optrædener i årene 1999–2004 etablerede klubben som et fyrtårn for fodbolden i den vestlige del af Australien. Overgangen til A-League i 2005 førte til en længere resultatmæssig ørkenvandring, men i 2012 vendte holdet tilbage til finalen, og under træner Tony Popovic oplevede man et nyt højdepunkt med Premiership-triumfen i 2019 samt en rekordstor hjemlig grand-finale foran 56 371 tilskuere.

Nedenfor følger en systematisk og dybdegående gennemgang af alle centrale aspekter af Perth Glory FC – fra de tidligste fodboldvisioner i 1970’erne til nutidige ejerskift, sportslige op- og nedture, supporterkultur, ungdomsarbejde, kvindefodbold, økonomi, rekordlister og fremtidsperspektiver. Artiklen er disponeret således, at den både kan tjene som opslagsværk og som sammenhængende fortælling om en klub, der trods enorme geografiske afstande har formået at sætte et markant aftryk på australsk topfodbold.

Historisk baggrund og tilblivelse

De vestaustralske ambitioner før 1995

Allerede inden den nationale NSL-liga så dagens lys i 1977, udtrykte fodboldmiljøet i Perth et ønske om at blive repræsenteret på nationalt plan. Praktiske udfordringer – især de lange rejseafstande, høje transportomkostninger og manglende finansielle garantier – betød dog, at ingen klub fra Western Australia kom med i det første NSL-felt. I de efterfølgende år forblev statens deltagelse begrænset til cupturneringer og landsholdskampe, mens den nationale ligafodbold var forbeholdt klubber fra Adelaide, Brisbane, Canberra, Melbourne og Sydney.

Et spændende, men kortvarigt, forsøg på at etablere et professionelt vestaustralsk hold fandt sted i 1994 med Perth Kangaroos IFC. Klubben deltog i Singapores Premier League, gik gennem sæsonen uden nederlag og vandt mesterskabet, men blev opløst umiddelbart efter grundet økonomiske vanskeligheder og manglende sponsorstøtte fra det singapurske fodboldforbund.

Licens og officiel stiftelse

Erfaringerne fra Perth Kangaroos inspirerede lokale erhvervsfolk til at forfølge en NSL-plads. Konsortiet Arena Investments, ledet af Nick Tana med Paul Afkos som partner, fik i oktober 1994 tildelt en NSL-licens af det daværende Australian Soccer Federation. 1. december 1995 blev Perth Glory FC officielt præsenteret, og man udpegede Gary Marocchi – tidligere landsholdsspiller og Kangaroos-træner – som første cheftræner. En række spillere fra Kangaroos trådte samtidig ind i den nye trup, hvilket gav holdet et vist erfaringsgrundlag umiddelbart før NSL-debuten i oktober 1996.

National Soccer League-æraen (1996–2004)

Marocchi-årene: Etablering og tilskuersucces

Perth Glory indledte NSL-eventyret 13. oktober 1996 på Perth Oval med et 1-4-nederlag til Sydney Olympic. Trods den vanskelige start blev klubbens første to sæsoner bemærkelsesværdige for de iøjnefaldende tilskuertal: gennemsnittet i 1996-97 landede på 11 871 – ligaens højeste. Sportsligt sluttede holdet som nummer 7 og 8 og missede slutspillet begge år, men de offensive ambitioner og stemningen på tribunen skabte et fundament for fremtidig vækst.

Bernd Stange: Fra kult til kulmination

Efter to år uden finaledeltagelse ansatte klubben i 1998 den tidligere østtyske landstræner Bernd Stange. Den karismatiske tysker, flankeret af assistent Mich d’Avray, transformerede Glory til et tophold. Tiden blev kendetegnet ved aggressive 5-3-2-formationer, modige spillerindkøb – bl.a. Damian Mori, Con Boutsianis og unge Ivan Ergić – samt en stærkt konsolideret fanbase.

• 1998-99: 3. plads i grundspillet; semifinale.
• 1999-2000: Første premiership (64 point); dramatisk grand finale tabt til Wollongong Wolves efter 3-0-føring og straffesparkskonkurrence.
• 2000-01: 3. plads; eliminering i første slutspilsrunde mod Melbourne Knights.

Grand finalen i 2000 på Subiaco Oval samlede 42 764 tilskuere – et australsk klubrekordpublikum på det tidspunkt – og cementerede behovet for et dedikeret rektangulært stadion i Perth.

Mich d’Avray og de dobbelte mesterskaber

Efter Stanges afgang i 2001 overtog Mich d’Avray roret og skiftede til en mere afbalanceret 4-4-2-struktur. Resultatet var overlegent:

Finalen 4. april 2004 blev både Perth Glorys sidste NSL-kamp og ligaens afsluttende opgør, idet strukturelle problemer i Soccer Australia førte til nedlæggelse af NSL og senere etablering af A-League.

Overgangen til A-League (2004–2009)

Licenstildeling og Steve McMahon-eksperimentet

Football Federation Australia godkendte 1. november 2004 Perth Glory som en af otte grundlæggende A-League-klubber. Den tidligere Liverpool-profil Steve McMahon blev ansat 1. juli 2005, men resultaterne udeblev. Efter en tabt preseason-cup-finale og svigtende grundspil (5. plads, intet slutspil) forlod McMahon posten allerede i december samme år.

Ejerkrise og interimistisk ledelse

Klubbens stifter Nick Tana trak sig i 2006 som ejer og hovedsponsor. FFA overtog midlertidigt driften, ansatte Ron Smith som træner og ledte efter nye investorer. I februar 2007 blev licensen solgt til et lokalt trekløver: Tony Sage, Brett McKeon og John Spence – et skifte der bragte økonomisk stabilitet, men ikke øjeblikkelige sportslige fremskridt: perioden 2006-09 bød på tre på hinanden følgende 7. pladser.

Konsolidering og slutspilscomeback (2009–2013)

Tony Sage som eneejer

Efter McKeons udtræden i februar 2009 blev Tony Sage klub­ejer alene. Han investerede i et nyt logo, stribede trøjer og markante spillerkøb som Jacob Burns, Mile Sterjovski, Andy Todd og Branko Jelić. Resultatet var en femteplads i 2009-10 og første A-League-slutspil for Glory, dog med exit til Wellington Phoenix efter straffespark.

Ian Ferguson og Grand Final 2012

Efter yderligere udsving overtog Ian Ferguson chefposten i oktober 2010. Med profiler som Shane Smeltz, Liam Miller og Billy Mehmet sluttede Glory som nummer tre i 2011-12, besejrede Melbourne Heart og Central Coast Mariners i slutspillet og nåede klubbens første A-League-grand finale. Finalen mod Brisbane Roar endte 1-2 efter et omdiskuteret straffespark i overtiden.

Alistair Edwards’ korte periode

Sæsonen 2012-13 gav en sjetteplads og endnu et slutspil (nederlag til Melbourne Victory efter forlænget spilletid). Edwards blev fyret i december 2013 efter interne uenigheder, og Kenny Lowe rykkede op som interim- og senere permanent træner.

Kenny Lowe-årene (2013–2018)

Første FFA Cup-finaler og salary-cap-skandale

Kenny Lowe’s fem sæsoner bød på store udsving. I 2014 nåede Glory finalen i den nystiftede FFA Cup, men tabte 0-1 til Adelaide United. Holdet lå længe i top i ligaen, indtil det i april 2015 blev afsløret, at klubben havde overskredet lønloftet med 400 000 AUD. Sanktionen lød på 269 000 AUD i bøde og udelukkelse fra slutspillet – trods en real 3. plads blev man administrativt placeret som nummer syv.

I 2015-16 gentog man bedriften at nå FFA Cup-finalen (0-2 mod Melbourne Victory) og sikrede en femteplads i ligaen, mens semifinalen i 2016-17 blev endestationen mod Sydney FC. Sæsonen 2017-18 sluttede med en skuffende ottendeplads og Kenny Lowes afskedigelse.

Tony Popovic og genkomsten (2018–2020)

Premiership 2019 og ny publikumsrekord

Australske Tony Popovic tiltrådte 1. juli 2018 og sammensatte en bred trup med profiler som Ivan Franjic, Jason Davidson, Matthew Spiranovic, Chris Ikonomidis og Juande. På trods af et tidligt FFA Cup-exit indledte Glory A-League-sæsonen 2018-19 med otte kampe uden nederlag og sikrede – med to runder tilbage – klubbens første A-League-premiership samt fjerde premiership i alt.

Semifinalen mod Adelaide United blev vundet efter straffespark (3-3, 5-4), og grand finalen mod Sydney FC 19. maj 2019 blev spillet foran 56 371 tilskuere på Optus Stadium – den største finale i A-League-historien. Kampen endte 0-0, hvorefter Sydney vandt straffesparkskonkurrencen 4-1.

Debut i AFC Champions League

Premiership-sejren gav adgang til 2020-udgaven af AFC Champions League. Glorys første kontinentaloptræden 18. februar 2020 mod FC Tokyo sluttede med et knebent 0-1-nederlag.

Nedtur, pandemi og ejerskifter (2020–2024)

Richard Garcia og pointe i Asien

Efter Popovics skifte til græske Xanthi udpegede klubben 18. september 2020 den tidligere Glory-spiller Richard Garcia som cheftræner. Han hentede klubbens første point i Champions League via 3-3 mod Shanghai Shenhua, men en inkonsekvent hjemlig sæson sluttede med en 9. plads i 2020-21 – klubbens næstdårligste.

Ruben Zadkovich, pandemiens efterdønninger og sidsteplads

Garcia blev fyret i marts 2022, og Ruben Zadkovich tog over. Sæsonen 2021-22 endte med klubbens første wooden spoon (sidsteplads i ligaen) og udeblivelse fra Australia Cup. På trods af blot én sejr blev Zadkovich gjort permanent, men 2022-23 gav igen kun en 9. plads, selv om hjemmebanen midlertidigt flyttede til Macedonia Park under renoveringen af Perth Rectangular Stadium.

Ejerkrise og Alen Stajcic

I juli 2023 trak Tony Sage sig som formand; Australian Professional Leagues overtog salgsprocessen. Efter et kuldsejlet salg til Robert Brij blev klubben 16. februar 2024 købt af Pelligra Group, mens Alen Stajcic var cheftræner. Sæsonen 2023-24 endte med endnu en sidsteplads. Stajcic forlod klubben 25. juni 2024.

David Zdrilic og 2024-25-perspektivet

28. juni 2024 ansatte Perth Glory den tidligere Sydney FC-assistent David Zdrilic. Hans første officielle kamp, en Australia Cup-play-off i Darwin, gav en 4-2-sejr over Brisbane Roar – klubbens første cupsejr siden 2016. Liga-sæsonen 2024-25 endte dog ifølge foreliggende oplysninger med endnu en sidsteplads, den tredje på fire år.

Identitet, farver og klublogo

Klubfarver

Perth Glory er uløseligt forbundet med farverne lilla og orange. Hjemmedragten 2020-21 bestod af overvejende lilla trøje med orange detaljer, lilla shorts og sokker. Udebanesættet var hvidt med orange-lilla striber. I 2009-10 vendte man tilbage til lodrette striber som en hyldest til den oprindelige 1996-uniform, og 23. oktober 2011 bar holdet en særlig blå trøje for at markere QBE Insurances 125-års jubilæum.

Logo-udvikling

• 1996–2004: Det oprindelige NSL-logo med solstråler og en fodbold som “O” i “Glory”.
• 2005: Opdateret emblem til A-League-debuten – bibeholdt farver og grundelementer.
• 2009: Nyt skjoldformet design med grå nuance; symboliserede et nyt kapitel under Tony Sage.
• 2011-12 og 2016-17: Jubilæumsvarianter i anledning af 15-års- og 20-års-fejringerne.

Stadioner og faciliteter

Perth Rectangular Stadium (HBF Park)

Siden første NSL-kamp har Perth Glory haft hjemmebane på Perth Oval, i dag kendt som HBF Park, med en nuværende kapacitet på 20 500. Stadion gennemgik større ombygninger 2012-13, hvor øst- og sydtribunerne blev permanente og kapaciteten justeret fra 18 000 til godt 20 000. Rekorden for A-League-kampe på selve stadionet er 17 868 (semifinale 2019).

Alternative hjemmebaner

• Subiaco Oval – anvendt til flere NSL-finaler, inkl. 1999-2000-grand finalen (rekord 43 242).
• Optus Stadium – vært for A-League-grand finalen 2019 (56 371 tilskuere).
• Macedonia Park – midlertidig base 2022-23 under renovering.
• Sam Kerr Football Centre og fremtidigt Kingsway Reserve – udvalgte Australia Cup-opgør.

Trænings- og kontorfaciliteter

I september 2021 flyttede klubben administration og træning til Fremantle Oval. Efter planen rykker hovedkvarteret i 2025 til Stirling Leisure – Mirrabooka, hvor nærliggende Mirrabooka Regional Open Space opgraderes for 1,2 mio. AUD til fuldtids træningskompleks.

Organisation og ejerforhold

Supporterkultur og tilskuere

Glory Shed Supporters Club

Fra klubbens første sæson samledes en højlydt gruppe fans bag det ene mål på Perth Oval. Området fik hurtigt navnet “The Shed” og gruppen betegnelsen Boys from the Shed. Siden er navnet blevet til Glory Shed Supporters Club (GSSC), der fortsat står for klubsange, koreografier og en britisk-inspireret atmosfære.

Tilskuertal

Glory var fra starten en publikums­magnet. Den allerførste NSL-sæson bød på ligaens højeste snit, og op gennem årene har klubben formået at tiltrække femcifrede forsamlinger trods konkurrence fra Australian Rules. Den største hjemmekamp i A-League-regi på Perth Rectangular Stadium er semifinalen 2019 med 17 868 i porten.

Rivaliseringer

The Distance Derby

Kampene mod Wellington Phoenix betegnes “The Distance Derby” grundet de 5 255 km mellem byerne. Siden første møde 30. september 2007 har opgørene haft ekstra nerve, og i 2015-16 introducerede klubberne trofæet Long Distance Derby Cup, som Perth Glory vandt i premiereudgaven.

Iron Ore Cup

En medieskabt rivalisering med Gold Coast United kaldes Iron Ore Cup – et nik til ejerne Tony Sage og Clive Palmer, begge aktive i minedrift. Duellen ophørte med Gold Coasts exit fra A-League i 2012.

Melbourne Knights

Rivaliseringen mod Melbourne Knights stammer fra NSL-æraen. Særligt mindeværdigt er episoden i 2001, hvor Bobby Despotovski lavede en serbisk hilsen foran den kroatisk-prægede Knights-fanbase, hvilket udløste tumult og angreb på Glory-spillerne efter kampen.

Holdstruktur

Førsteholdstrup (20. juni 2025)

Klubben har ikke offentliggjort en fuld navneliste pr. denne dato i tilgængelige kilder. Det er dog kendt, at Adam Taggart scorede 20 ligamål i sæsonen 2023-24 og sikrede sig Golden Boot-titlen.

Reservehold og ungdom

• 2008: Y-League-holdet (tidl. National Youth League) stiftes.
• 2009-10: 2. plads i grundspil og finaleplads (tab 1-2 til Gold Coast United).
• Siden 2014: Deltagelse i NPL Western Australia; finale 2018 tabt 1-4 til Perth SC.

Kvindeholdet

Perth Glory Women blev oprettet i 2008 og indtrådte i W-League samme år. Holdet vandt grundspillet i 2014 og har optrådt i tre grand-finaler (2014, 2017, 2019) – alle tabt.

Trænerhistorik (udvalg)

Kaptajner (udvalg)

Der foreligger ikke fuldstændige lister, men Gareth Naven var den første klub­anfører, og Jacob Burns modtog Joe Marston-medaljen som kampens spiller i grand finalen 2012.

Rekorder og statistikker

Holdrekorder (uddrag)

• Største sejr A-League: 6-1 ude mod Newcastle Jets (24. jan 2016).
• Største hjemmesejr A-League: 5-0 mod Wellington Phoenix (28. apr 2019).
• Største nederlag A-League: 0-6 ude mod Sydney FC (30. dec 2017).
• Længste sejrsrække: 6 kampe (29. okt – 21. nov 2014).
• Længste ubesejrede stime: 13 kampe (31. dec 2018 – 15. mar 2019).

Individuelle rekorder

• Flest kampe: Jamie Harnwell – 269.
• Flest mål: Bobby Despotovski – 116 i alle turneringer.

Meritter

Kontinentale meritter

Perth Glory kvalificerede sig til AFC Champions League 2020 via premiership-titlen i 2019. Gruppen bestod af FC Tokyo, Shanghai Shenhua og Ulsan Hyundai. Holdet hentede et enkelt point (3-3 mod Shanghai) og sluttede som nummer fire.

Sponsorater (udvalg)

• Western QBE Insurance – langvarig hovedsponsor 1998-2006, genskabt 2007-2008.
• Delong Holdings – trøjesponsor 2007-08 (750 000 AUD).
• BHP – brystsponsor på udebanetrøjen 2020-21.

Fremtidsperspektiver

Med Ross Pelligra som ny ejer, David Zdrilic som ung, ambitiøs cheftræner og planlagte facilitetsopgraderinger i Mirrabooka står Perth Glory foran endnu et kapitel i en allerede begivenhedsrig historie. Geografien vil fortsat stille logistiske krav, men klubbens evne til flere gange at genopfinde sig selv – fra NSL-storhed til premiership 2019 og senest overlevelse efter ejerskift – indikerer en robusthed, som kan danne grundlag for en ny æra med både sportslig stabilitet og styrket talentudvikling på tværs af herre-, dame- og ungdomshold.

Uanset de kommende års resultater vil Perth Glory forblive et symbol på vest­australsk stolthed i den nationale fodbold­bevidsthed – et hold, der trods den længste indenlandske rejseafstand i verden igen og igen har formået at bringe Glory til Perth.