Brisbane Roar
Grundlagt: 2005
Liga: A-League
Placering: #12
Hjemmebane
Suncorp Stadium
40 Castlemaine Street, Milton, Brisbane
Kapacitet: 52500
Overflade: Græs
Brisbane Roar Kampe
Her kan du se kampprogrammet for Brisbane Roar i år.
Brisbane RoarFærdigspillede Kampe
Runde 29
Central Coast Mariners FC
Runde 28
Brisbane Roar
Runde 27
Brisbane Roar
Runde 26
Melbourne City FC
Runde 25
Brisbane Roar
Runde 24
Brisbane Roar
Runde 23
Perth Glory FC
Runde 22
Adelaide United FC
Runde 21
Brisbane Roar
Runde 20
Newcastle Jets
Runde 18
Wellington Phoenix
Runde 17
Brisbane Roar
Runde 16
Brisbane Roar
Runde 15
Sydney FC
Runde 13
Melbourne City FC
Runde 12
Brisbane Roar
Runde 11
Brisbane Roar
Runde 10
Western United FC
Runde 9
Brisbane Roar
Runde 8
Western Sydney Wanderers FC
Runde 7
Brisbane Roar
Runde 6
Macarthur FC
Runde 5
Brisbane Roar
Runde 4
Melbourne Victory FC
Runde 3
Brisbane Roar
Runde 1
Auckland
Brisbane Roar Stillinger
Her kan du se Brisbane Roars A-League stilling. Brisbane Roar ligger lige nu på 12 plads i A-League stillingen.
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Auckland
|
26 | 15 | 8 | 3 | 49 | 27 | 22 | 53 |
|
| 2 |
Melbourne City FC
|
26 | 14 | 6 | 6 | 41 | 25 | 16 | 48 |
|
| 3 |
Western United FC
|
26 | 14 | 5 | 7 | 55 | 37 | 18 | 47 |
|
| 4 |
Western Sydney Wanderers FC
|
26 | 13 | 7 | 6 | 58 | 40 | 18 | 46 |
|
| 5 |
Melbourne Victory FC
|
26 | 12 | 7 | 7 | 44 | 36 | 8 | 43 |
|
| 6 |
Adelaide United FC
|
26 | 10 | 8 | 8 | 53 | 55 | -2 | 38 |
|
| 7 |
Sydney FC
|
26 | 10 | 7 | 9 | 53 | 46 | 7 | 37 |
|
| 8 |
Macarthur FC
|
26 | 9 | 6 | 11 | 50 | 45 | 5 | 33 |
|
| 9 |
Newcastle Jets
|
26 | 8 | 6 | 12 | 43 | 44 | -1 | 30 |
|
| 10 |
Central Coast Mariners FC
|
26 | 5 | 11 | 10 | 29 | 51 | -22 | 26 |
|
| 11 |
Wellington Phoenix
|
26 | 6 | 6 | 14 | 27 | 43 | -16 | 24 |
|
| 12 |
Brisbane Roar
|
26 | 5 | 6 | 15 | 32 | 51 | -19 | 21 |
|
| 13 |
Perth Glory FC
|
26 | 4 | 5 | 17 | 22 | 56 | -34 | 17 |
|
Brisbane Roar Spillere sæsonen 24/25
Her er alle 32 spillere på Brisbane Roars hold i 24/25, til både A-League og andre turneringer som Brisbane Roar er med i:
Macklin Freke
Goalkeeper
Trøje #1
Matthew Acton
Goalkeeper
Trøje #29
Scott Neville
Defender
Trøje #2
Corey Brown
Defender
Trøje #3
Benjamin Warland
Defender
Trøje #4
A. Ludwik
Defender
Trøje #6
N. Acosta
Defender
Trøje #11
L. Herrington
Defender
Trøje #12
Pearson Kasawaya
Defender
Trøje #14
Hosine Bility
Defender
Trøje #15
Harry Saag
Defender
Trøje #17
Jack Hingert
Defender
Trøje #19
Antonee Burke-Gilroy
Defender
Trøje #21
Marcus Ferkranus
Defender
Trøje #28
Walid Shour
Midfielder
Trøje #8
Florin Berenguer-Bohrer
Midfielder
Trøje #10
Henry Hore
Midfielder
Trøje #13
Keegan Jelacic
Midfielder
Trøje #23
Samuel Klein
Midfielder
Trøje #24
James O'Shea
Midfielder
Trøje #26
Quinn Macnicol
Midfielder
Trøje #30
Louis Zabala
Midfielder
Trøje #35
J. Durrington
Midfielder
Trøje #47
Rafael Struick
Attacker
Trøje #7
Asumah Ankrah
Attacker
Trøje #11
Thomas Waddingham
Attacker
Trøje #16
Jacob Brazete
Attacker
Trøje #18
Alexander Parsons
Attacker
Trøje #21
Benjamin Halloran
Attacker
Trøje #27
Nathan Amanatidis
Attacker
Trøje #28
Adam Zimarino
Attacker
Trøje #43
I. Ozzi
Attacker
Trøje #49Brisbane Roar Historie og Info
Brisbane Roar Football Club er en professionel fodboldorganisation med base i den australske delstatshovedstad Brisbane, og klubben repræsenterer i dag Queensland i A-League Men – det øverste niveau i det nationale ligasystem. Siden indtræden i A-League i 2005 har Roar manifesteret sig som en af turneringens mest markante aktører, både takket være tre australske mesterskaber, to grundspilssejre og en bemærkelsesværdig rekord på 36 ligakampe i træk uden nederlag. Klubben har dog også gennemlevet perioder præget af hyppige trænerskift, økonomiske udfordringer og komplekse ejerskabsforhold, hvilket tilsammen giver en mangfoldig og fascinerende fortælling.
Historien starter længe før A-League, idet rødderne kan føres helt tilbage til 1957, hvor hollandske immigranter etablerede Hollandia-Inala F.C. i forstaden Richlands. Den hollandske arv kom til at præge klubbens farvevalg, hvor orange gennem alle årene har stået som det bærende kendetegn. Navneforandringer og omstruktureringer – fra Hollandia over Brisbane Lions til Queensland Lions og senere Queensland Roar – kulminerede i 2009, hvor klubben officielt antog navnet Brisbane Roar Football Club for at cementere byens brand som modvægt til andre fremspirende Queensland-hold.
I dag spiller herreholdet sine hjemmekampe på det traditionsrige Lang Park, også kendt som Suncorp Stadium, mens ungdoms- og kvindeholdene benytter en række andre faciliteter rundt om i Brisbane-området. Fanbasen samler sig især om den aktive supportergruppe The Den, og klubidentiteten foldes yderligere ud gennem maskotterne Roary og Rosie, et vedholdende fokus på egen talentudvikling og et kvindehold, der har hentet titler på nationalt plan. Nedenfor følger en dybdegående leksikonartikel, der systematisk beskriver alle væsentlige aspekter af Brisbane Roar.
Historisk baggrund og udvikling
Hollandia-Inala (1957-1973)
Klubbens første inkarnation blev til, da hollandske immigranter i 1957 stiftede Hollandia-Inala Soccer Club i Richlands-området. Ambitionen var at skabe et socialt og sportsligt samlingspunkt for det voksende hollandske samfund, og farven orange blev et naturligt valg som hyldest til hjemlandets kongehus og fodboldtradition. Klubben konkurrerede i de lokale turneringer i knap to årtier, indtil et krav fra Queensland Soccer Federation i 1973 om ikke-etniske klubnavne nødvendiggjorde en rebranding.
Brisbane Lions og Queensland Lions (1973-2004)
Efter navneændringen til Brisbane Lions forblev adresse og foreningskultur på Richlands Leagues Club, men ambitionsniveauet steg markant. Da National Soccer League (NSL) blev etableret i 1977, var Brisbane Lions et af grundlæggerholdene og deltog frem til 1988-sæsonen. Perioden i NSL gav værdifuld national erfaring, selv om resultaterne var blandede. I 1990’erne opstod et juridisk opgør med AFL-klubben Brisbane Lions, hvilket førte til et kompromis: navnet blev ændret til Queensland Lions for at undgå forveksling.
Queensland Lions dominerede på lokalt niveau i Brisbane Premier League med adskillige mesterskaber (bl.a. 1987, 1990, 1991, 1996, 2002, 2003 og 2004) og leverede også triumfer i finalespillet. Da FFA i begyndelsen af 2000’erne forberedte lanceringen af A-League, valgte Lions at trække herreholdet ud af lokalturneringen efter sæsonen 2004 for at fokusere på en licensansøgning til den nye nationale række.
Indgangen til A-League som Queensland Roar (2004-2009)
Det formelle vendepunkt faldt 1. november 2004, hvor Football Federation Australia offentliggjorde, at de otte oprindelige A-League-licenser var fordelt, og at konsortiet omkring Queensland Lions var tildelt Brisbane-pladsen. 2. marts 2005 blev navnet Queensland Roar FC præsenteret sammen med bestyrelsesformand John Ribot og cheftræner Miron Bleiberg. Klubben bevarede faciliteterne i Richlands, men hjemmekampene blev fra start henlagt til Lang Park.
Queensland Roar debuterede 28. august 2005 med en 2-0-sejr over New Zealand Knights. Premieresæsonen sluttede på en sjetteplads uden slutspilsdeltagelse, og de efterfølgende år under Frank Farina (ansat november 2006) bød på gradvise fremskridt; blandt andet nåede holdet semifinalen i 2007-08 og 2008-09. I maj 2009 ændrede klubben officielt navn til Brisbane Roar FC for at signalere tydeligere tilhørsforhold til byen, efter at Gold Coast United og North Queensland Fury også var blevet optaget i ligaen.
Postecoglou-æraen: Rekorder og dobbelte titler (2009-2012)
Efter Farinas afskedigelse i oktober 2009 overtog Ange Postecoglou. Han satte gang i en markant omlægning, skiftede den aldrende spillerkerne ud og indførte en boldbesiddende, offensiv spillestil. Resultatet var historisk: i sæsonen 2010-11 erobrede Roar både grundspilssejren (Premiership) med 65 point og det australske mesterskab efter en dramatisk Grand Final mod Central Coast Mariners, vundet på straffespark for 50.168 tilskuere.
Holdet fortsatte dominansen i 2011-12 og forsvarede titlen via en 2-1-finalesejr over Perth Glory – denne gang foran 50.344 på Lang Park. Imellem de to trofæer præsterede Brisbane Roar en enestående serie på 36 A-League-kampe uden nederlag (18. september 2010 – 26. november 2011), hvilket stadig er australsk rekord. Postecoglou forlod klubben i april 2012 som dens mest succesrige træner til dato.
Overgange og ny guldalder under Mike Mulvey (2012-2014)
Efter en kort periode med Rado Vidošić som cheftræner indtog Mike Mulvey posten i december 2012. Under Mulvey blev sæsonen 2012-13 dog udelukkende til en femteplads og semifinalenederlag til Western Sydney Wanderers. Det følgende år ramte Roar til gengæld toppen igen: otte sejre i de første ti kampe lagde grunden til ny grundspilstriumf, og i Grand Final 2014 vandt Brisbane 2-1 efter forlænget spilletid – klubbens tredje Championship.
Uro og kontinuitet: Thijssen, John Aloisi og efterfølgerne (2014-2023)
Frans Thijssen styrede holdet som caretaker i 2014-15, kvalificerede sig til finalespillet, men røg ud i playoff mod Adelaide. I maj 2015 ansatte klubben John Aloisi, der trods ejerskabsturbulens førte Roar til en tredjeplads i 2015-16 og kvalifikation til AFC Champions League 2017. Her opnåede holdet gruppespil, men blandt andet et 0-6-nederlag til Ulsan Hyundai markerede et trist kapitel for australsk klubfodbold.
Resultaterne i ligaen blev gradvist mere svingende. En svag start på 2018-19 førte til Aloisis fratræden 28. december 2018; Darren Davies overtog resten af sæsonen, som sluttede på niendepladsen. Robbie Fowler (juli 2019 – juni 2020) og Warren Moon (juli 2020 – februar 2023) fulgte efter med blandede resultater. Moon opnåede i 2020-21 en fjerdeplads, men sæsonen efter faldt Roar til ellevtepladsen, og han blev afskediget.
Seneste trænerrække og nuværende ledelse (2023-)
Nick Green fungerede som midlertidig træner for sæsonafslutningen i 2023, hvorefter Ross Aloisi blev udpeget 2. maj 2023. Han førte holdet til klubbens første Australia Cup-finale (1-3 mod Sydney FC), men fratrådte juleaften samme år. En kaotisk periodes masseafgange fulgte, og Ruben Zadkovich tog over som interimtræner i begyndelsen af 2024, blev fastansat, men sagde op 6. maj 2025 efter kun otte sejre i 39 kampe og rekordlavt tilskuergennemsnit.
Allerede dagen efter præsenterede klubben den tidligere socceroo Michael Valkanis som ny cheftræner. Hans første officielle opgave blev en Australia Cup-playoff mod Wellington Phoenix den 14. maj 2025, som Roar tabte 0-1.
Deltagelse i internationale turneringer
AFC Champions League
Brisbane Roar har fem gange repræsenteret Australien i Asiens fornemste klubturnering. Debuten faldt 6. marts 2012 med et 0-2-nederlag til FC Tokyo, og både 2012, 2015 og 2017 endte gruppespilsdeltagelsen med en placering udenfor de to øverste og dermed exit. Kvalifikationsrunderne i 2013 og 2018 gav ligeledes tidlige elimineringer mod henholdsvis Buriram United (straffesparksdrama) og Ceres-Negros. Bedste pointsnit kom i 2015, hvor holdet slog både Urawa Red Diamonds og Beijing Guoan, men alligevel måtte nøjes med tredjepladsen i gruppen.
Reserve- og ungdomsstruktur
National Youth League / Y-League-deltagelse
Brisbane Roars talentsektor blev formaliseret i 2008, da ligaforeningen introducerede National Youth League. Ungdomsholdet vandt det nationale mesterskab i 2019 og sikrede sig konferencesejren i samme sæson. For at øge kampmængden deltager reserveholdet desuden i National Premier Leagues Queensland siden 2014.
Akademiaftaler og partnerklubber
Klubben har indgået samarbejder med bl.a. Souths United, Olympic FC, Sunshine Coast Wanderers, Cairns FC og flere andre for at skabe regionale talentveje. I juli 2018 blev Roar medstifter af Player Development Project sammen med Birmingham City, Fulham og AIK, og i 2019 blev der indgået en futsal-fokuseret aftale med East Coast Futsal Academy.
Kvindeholdet
Etablering og meritter
Brisbane Roar Women så dagens lys i 2008 og gik ind i W-League allerede i den første sæson 2008-09. Debutkampen 25. oktober 2008 bød på en 4-1-sejr over Adelaide United Women. Kvinderne har siden vundet det australske mesterskab to gange (2009, 2011) og grundspillet tre gange (2009, 2013, 2018). Hjemmekampe afvikles primært på Cleveland Showgrounds, men også Suncorp Stadium og andre Brisbane-baner har været anvendt.
Stadioner og træningsfaciliteter
Lang Park / Suncorp Stadium
Roars traditionelle hjemmebane er Lang Park i Milton-kvarteret, et multifunktionelt stadion med kapacitet på ca. 52.500. Anlægget åbnede første gang i 1914 som rekreativt område på en tidligere kirkegård. Offentlig transport omfatter både busforbindelser fra Carindale, Chermside, Eight Mile Plains og The Gap samt to nærliggende jernbanestationer (Milton og Roma Street).
Alternative hjemmekampe
- Cbus Super Stadium (Gold Coast) – benyttet under oversvømmelserne i 2011 og til enkelte coronaopgør.
- Dolphin Oval (Redcliffe) – fast base i COVID-perioden og til flere FFA Cup-kampe.
- Ballymore, Perry Park, Cazaly’s Stadium (Cairns) – sporadisk brug til cup og venlige kampe.
Træningscentre
Siden 2008 har Brisbane Roar flyttet træningsbase flere gange: fra Lions-faciliteterne til Ballymore, via Griffith University (Nathan-campus) til Logan Metro Sports Park, der åbnede som klub-”Center of Excellence” i 2018. Efter stridigheder om vandregninger i 2020 flyttede truppen til Gold Coast Sports Precinct i Carrara, og i 2023 vendte man kortvarigt tilbage til Ballymore. Pr. 2024 trænes der på QSAC, mens planerne om et permanent anlæg i Brendale er under afklaring.
Identitet, farver og logo
Orange som kernefarve
Orange har fra Hollandia-tiden været klubbens signaturfarve og symboliserer den hollandske forbindelse. I A-League-debuten kombinerede Roar orange trøjer med blå shorts og maroonsokker, men paletten har siden varieret, bl.a. med maroon eller sorte detaljer. Til 20-års-jubilæet for A-League (2024-25) varslede klubben et stilistisk ”tilbage-til-rødderne” med original orange-blå kombination.
Logoets udvikling
- 2005-09: Skjold med navnet ”Queensland Roar”.
- 2009: ”Queensland” udskiftet med ”Brisbane”.
- 2014: Umbro-skifte førte til et mere traditionelt heraldisk skjold, som stadig anvendes.
Spilledragsæt gennem årene
| Sæson(er) | Primære farver | Leverandør |
|---|---|---|
| 2005-07 | Orange / blå | Reebok |
| 2007-09 | Orange / maroon | Reebok |
| 2009-11 | Orange / maroon – skulderdetaljer | Puma |
| 2011-13 | Orange / sort diagonalsash | Puma |
| 2014-18 | Helorange med hvide detaljer | Umbro |
| 2018-24 | Orange / sort trim | Umbro |
| 2024- | Orange / blå (jubilæum) | Umbro |
Fans, kultur og rivaliseringer
Supportergrupper
The Den blev dannet i 2005 og indtager nordtribunen (sektion 331-333) på Lang Park. Gruppen er kendt for et højt lydniveau og anvender sangen ”Follow you for evermore” som uofficiel hymne. I 2016 etableredes Roar Supporters Federation (RSF) som bredere paraplyorganisation, og samme år lancerede RSF ”Roar Corps” for kvindeholdets kampe. Online fungerer også Facebook-fællesskabet Brisbane Roar Supporters Club (BRSC) som et åbent debatforum.
Tilskuertal
Brisbane Roar har gentagne gange ligget over A-Leagues gennemsnit i hjemmebanepublikum. Indtil udgangen af sæsonen 2023-24 har 2.949.075 tilskuere set klubbens hjemmekampe (snit 11.656). Rekorden blev sat 2014-finalen med 51.153 tilskuere.
Rivaliseringer
Den væsentligste historiske derby har været M1-Derby mellem Brisbane Roar og Gold Coast United (2009-2012). Afstanden på ca. 80 km skabte et naturligt nabofejde, men rivaliseringen ophørte med Gold Coast Uniteds licensudløb i 2012. Kampe mod North Queensland Fury havde kortvarigt lignende narrative elementer, men distancen på tværs af staten begrænsede intensiteten.
Mascotter
Løveparret Roary og Rosie medvirker ved kampdage, community-arrangementer og både ALM- og ALW-kampe. Rollen udfyldes af frivillige og er en central del af klubbens familieprofil.
Rekorder og nøgletal
Holdrekorder
- Flest kampe uden nederlag: 36 (18. 9. 2010 – 26. 11. 2011).
- Flest udekampe uden nederlag: 16 (3. 10. 2010 – 19. 11. 2011).
- Største sejr: 7-1 mod Adelaide United (28. 10. 2011).
- Største nederlag: 1-8 mod Melbourne City (28. 12. 2023).
- Flest sejre i træk: 5 (26. 1. – 19. 2. 2011).
- Flest nederlag i træk: 7 (26. 4. – 22. 10. 2017).
Individuelle rekorder
| Rekord | Spiller | Note |
|---|---|---|
| Flest kampe | Jack Hingert | 304 (pr. R26 2024-25) |
| Flest mål | Besart Berisha | 50 mål i 84 kampe |
| Hurtigste hattrick | Besart Berisha | 6 minutter mod Adelaide, 28. 10. 2011 |
| Hurtigste mål | Florin Berenguer | 32 sek. mod Wellington, 4. 11. 2023 |
| Yngste debutant | Quinn MacNicol | 15 år 216 dage – 14. 8. 2023 |
| Yngste målscorer (liga) | Rylan Brownlie | 16 år 310 dage – 28. 12. 2023 |
Æresbevisninger
Herresenior
- A-League Championship: 2011, 2012, 2014
- A-League Premiership: 2010-11, 2013-14
- Australia Cup: sølv 2023
Kvinder
- W-League Championship: 2009, 2011
- W-League Premiership: 2009, 2013, 2018
Ungdom
- National Youth League Mesterskab: 2019
- Konference A-vinder: 2019
Hall of Fame
- Thomas Broich – 181 kampe (2010-17), dobbelt Johnny Warren-vinder.
- Michael Theo – 159 kampe (2010-18), tre Championships.
- Matt McKay – 272 kampe i to perioder, anfører og landsholdsspiller.
Klubledelse, ejerskab og økonomi
Ejerskabsforløb
Queensland Lions ejede 100 % ved A-League-indtræden, men i 2008 solgte klubben sin andel. En lokal investorgruppe med bl.a. Emmanuel Drivas overtog 2009, men i marts 2011 kaldte Football Federation Australia licensen tilbage pga. økonomisk ustabilitet. I oktober 2011 købte den indonesiske Bakrie Group 70 % for 8 mio. AUD og erhvervede senere fuldt ejerskab (februar 2012). Bakrie har siden været eneejer, dog med tilbagevendende diskussioner om kapitalindsprøjtninger og udbetalinger.
Finansielle udfordringer og retssager
Siden 2015 har klubben flere gange modtaget varsler om ophævelse af licens, afstået fra rettidig lønudbetaling og været genstand for ATO-stævninger om udestående skat. I 2025 rejste skattevæsenet en ny ”winding-up order”, og klubben lagde samtidig sag an mod hovedsponsoren Outkast over 130.000 AUD. Disse forhold illustrerer spændingsfeltet mellem sportslig drift og finansiel bæredygtighed, som fortsat præger Roars narrativ.
Sponsorer og udstyrsleverandører
- The Coffee Club – hovedsponsor 2007-15.
- Puma – trøjeleverandør 2011-14.
- Umbro – trøjeleverandør fra 2014 og fremefter.
- Steadfast, ActronAir, BBC Painting, Central Home Loans – større partnerskaber i perioden 2015-2023.
- Outkast – treårig hovedsponsoraftale indgået 2023, senere konflikt.
Organisation og nøglepersoner
Trænerhistorik (udpluk)
| Periode | Cheftræner | Bemærkninger |
|---|---|---|
| 2005-06 | Miron Bleiberg | Første A-League-træner. |
| 2006-09 | Frank Farina | Første slutspilsdeltagelse. |
| 2009-12 | Ange Postecoglou | To mesterskaber, 36 kampe uden nederlag. |
| 2012-14 | Mike Mulvey | Championship 2014. |
| 2015-18 | John Aloisi | 95 ligakampe – klubrekord. |
| 2019-20 | Robbie Fowler | 45 % sejrsrate. |
| 2020-23 | Warren Moon | Fjerdeplads 2020-21. |
| 2023- | Michael Valkanis | Nuværende cheftræner. |
Kaptajner (A-League-æra)
- Craig Moore
- Matt McKay (to perioder)
- Matt Smith
- Tommy Oar
- Steven Lustica
- Scott Nevill
- Osv.
Kontroverser og nøglehændelser
Brisbane Roars historie er desværre også righoldig på uheldige episoder. Licensinddragelsen i 2011, Farinas spritkørsel i 2009, udeblevne superannuationsindbetalinger til Luke Brattan i 2015, spilledragt-fiaskoen med afskallende rygnumre i ACL-kvalifikationen 2018 og det offentlige brud med Logan City Council i 2020 er blot nogle eksempler. Samtidig opstod en konflikt med den aktive fangruppe i 2019, hvor klubben trak sin støtte til Den’s ledelse få timer før kampstart.
Fremtidsperspektiver
Med en ny cheftræner, en tilsyneladende vedvarende orange-blå identitet og planer om et eget boutique-stadion på tegnebrættet står Brisbane Roar ved endnu et skillepunkt. Om Bakrie Group vil fortsætte investeringerne, om Brendale-faciliteten realiseres, og om klubben kan genvinde sin position som en reel titelkandidat, vil afgøre næste kapitel i denne 68-år-lange fortælling.
Én konstans synes dog sikker: den hollandskinspirerede orange farve vil fortsat dominere Brisbane Roars trøjer, mens The Den vil ekko “Follow you for evermore” på Lang Parks nordtribune – uanset modgang, uanset fremtidens udfordringer.