A-League
- Sæson: 25/26
- Første kamp: 17/10-2025
- Sidste kamp: 26/04-2026
- Antal hold: 13
- Fører: Central Coast Mariners FC
- Runder i alt:
- Runder spillet:
A-League Stillinger
Her kan du se de aktuelle A-League stillinger for sæsonen 25/26.
A-League Stillingerne er sidst opdateret: 2025-10-23 02:16:26 +0200
På førstepladsen er Central Coast Mariners FC med 3 point, efterfulgt af Adelaide United FC på andenpladsen med 3 point, og Brisbane Roar på tredjepladsen med 3 point.
På de 3 nederste pladser i A-League stillingen finder vi Newcastle Jets på 10. pladsen med 0 point, efterfulgt af Sydney FC på 11. pladsen med 0 point, og Macarthur FC på sidstepladsen med 0 point.Du kan se hele tabellen med A-League stillinger for alle 13 hold i A-League stillingen herunder:
| # | Hold | K | V | U | T | + | − | ± | P | Form |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 |
Central Coast Mariners FC
|
1 | 1 | 0 | 0 | 3 | 2 | 1 | 3 |
|
| 2 |
Adelaide United FC
|
1 | 1 | 0 | 0 | 2 | 1 | 1 | 3 |
|
| 3 |
Brisbane Roar
|
1 | 1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 | 3 |
|
| 4 |
Perth Glory FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 5 |
Wellington Phoenix
|
1 | 0 | 1 | 0 | 2 | 2 | 0 | 1 |
|
| 6 |
Melbourne City FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 7 |
Western Sydney Wanderers FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 1 | 1 | 0 | 1 |
|
| 8 |
Melbourne Victory FC
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 9 |
Auckland
|
1 | 0 | 1 | 0 | 0 | 0 | 0 | 1 |
|
| 10 |
Newcastle Jets
|
1 | 0 | 0 | 1 | 2 | 3 | -1 | 0 |
|
| 11 |
Sydney FC
|
1 | 0 | 0 | 1 | 1 | 2 | -1 | 0 |
|
| 12 |
Macarthur FC
|
1 | 0 | 0 | 1 | 0 | 1 | -1 | 0 |
|
A-League Kampe
Her kan du se hele kampprogrammet for med alle A-League kampe i sæsonen 25/26.
A-League kampe spilles fra 17/10-2025 til 26/04-2026.
Der er spillet 1 A-League kampe indtil videre, og 25 A-League kampe mangler stadig at blive spillet.
Se hele A-League kampprogrammet herunder med både spillede og fremtidige runder herunder:
Kommende A-League Kampe
Runde 2
Newcastle Jets
Auckland
Melbourne City FC
Sydney FC
Wellington Phoenix
Macarthur FC
Runde 3
Brisbane Roar
Perth Glory FC
Auckland
Newcastle Jets
Macarthur FC
Central Coast Mariners FC
Runde 4
Brisbane Roar
Adelaide United FC
Perth Glory FC
Wellington Phoenix
Melbourne Victory FC
Sydney FC
Runde 5
Adelaide United FC
Wellington Phoenix
Western Sydney Wanderers FC
Sydney FC
Auckland
Newcastle Jets
Runde 6
Brisbane Roar
Wellington Phoenix
Central Coast Mariners FC
Western Sydney Wanderers FC
Auckland
Macarthur FC
Runde 7
Macarthur FC
Perth Glory FC
Auckland
Newcastle Jets
Central Coast Mariners FC
Adelaide United FC
Runde 8
Melbourne City FC
Central Coast Mariners FC
Western Sydney Wanderers FC
Melbourne Victory FC
Perth Glory FC
Wellington Phoenix
Runde 9
Western Sydney Wanderers FC
Newcastle Jets
Melbourne City FC
Perth Glory FC
Wellington Phoenix
Macarthur FC
Runde 10
Newcastle Jets
Sydney FC
Adelaide United FC
Melbourne City FC
Melbourne Victory FC
Central Coast Mariners FC
Runde 11
Sydney FC
Auckland
Western Sydney Wanderers FC
Melbourne Victory FC
Brisbane Roar
Adelaide United FC
Runde 12
Brisbane Roar
Melbourne Victory FC
Macarthur FC
Perth Glory FC
Wellington Phoenix
Melbourne City FC
Runde 13
Melbourne City FC
Perth Glory FC
Western Sydney Wanderers FC
Central Coast Mariners FC
Adelaide United FC
Sydney FC
Runde 14
Newcastle Jets
Auckland
Brisbane Roar
Macarthur FC
Western Sydney Wanderers FC
Melbourne Victory FC
Runde 15
Wellington Phoenix
Adelaide United FC
Newcastle Jets
Sydney FC
Perth Glory FC
Central Coast Mariners FC
Runde 16
Wellington Phoenix
Macarthur FC
Auckland
Brisbane Roar
Western Sydney Wanderers FC
Adelaide United FC
Runde 17
Melbourne City FC
Macarthur FC
Western Sydney Wanderers FC
Perth Glory FC
Melbourne Victory FC
Sydney FC
Runde 18
Adelaide United FC
Wellington Phoenix
Sydney FC
Melbourne City FC
Central Coast Mariners FC
Newcastle Jets
Runde 19
Melbourne Victory FC
Auckland
Central Coast Mariners FC
Brisbane Roar
Macarthur FC
Wellington Phoenix
Runde 20
Melbourne City FC
Macarthur FC
Adelaide United FC
Newcastle Jets
Sydney FC
Auckland
Runde 21
Wellington Phoenix
Brisbane Roar
Central Coast Mariners FC
Melbourne City FC
Newcastle Jets
Melbourne Victory FC
Runde 22
Western Sydney Wanderers FC
Auckland
Brisbane Roar
Melbourne Victory FC
Sydney FC
Perth Glory FC
Runde 23
Macarthur FC
Adelaide United FC
Central Coast Mariners FC
Brisbane Roar
Melbourne City FC
Melbourne Victory FC
Runde 24
Central Coast Mariners FC
Auckland
Newcastle Jets
Western Sydney Wanderers FC
Melbourne City FC
Perth Glory FC
Runde 25
Melbourne Victory FC
Wellington Phoenix
Brisbane Roar
Sydney FC
Auckland
Adelaide United FC
Runde 26
Macarthur FC
Newcastle Jets
Western Sydney Wanderers FC
Perth Glory FC
Sydney FC
Melbourne City FC
Færdigspillede A-League kampe
Runde 1
Adelaide United FC
Brisbane Roar
Western Sydney Wanderers FC
Melbourne Victory FC
Perth Glory FC
Central Coast Mariners FC
A-League Historie
A-League Men – i daglig tale som regel blot omtalt som A-League og siden oktober 2021 af kommercielle årsager markedsført som Isuzu UTE A-League – udgør siden 2005/06-sæsonen det øverste, fuldt professionelle niveau i det australske og newzealandske ligasystem for herrefodbold. Ligaen drives af den klub-ejede organisation Australian Professional Leagues (APL), der samtidig står bag den kvindelige A-League Women og den – for tiden suspenderede – A-League Youth. I en struktur uden op- og nedrykning konkurrerer franchisetagere fra Australien og New Zealand om to nationale titler: Premiership til den bedst placerede i grundspillet og Championship til vinderen af den efterfølgende finaleserie.
Turneringen blev lanceret i 2004 som afløser for den daværende National Soccer League, der i mere end et kvart århundrede havde kæmpet med økonomiske problemer, manglende publikumsforankring og et stadigt større talentudfl ow til udenlandske ligaer. Med A-League ønskede det daværende fodboldforbund at skabe et økonomisk bæredygtigt, urbant forankret og internationalt konkurrencedygtigt produkt. Siden da har ligaen gennemgået adskillige udvidelsesbølger, tekniske reformer og kommercielle re-brandinger, og den blev i 2017 den første hjemlige fodboldliga i verden til at indføre VAR fuldt ud.
I dag tæller A-League tretten licenser – elleve australske og to newzealandske – fordelt på et landekontinent, hvor de lange rejseafstande, den sommerbaserede kalender og fraværet af traditionel op- og nedrykning giver ligaen et særkende i international fodbold. Vinderne kvalificerer sig til AFC’s kontinentale turneringer, mens lønloft, spillerkvoter og en række økonomiske undtagelser søger at holde konkurrencen lige og samtidig gøre plads til både lokale talenter og profilerede internationale navne.
Historisk kontekst
Australsk klubfodbold på nationalt plan daterer sig tilbage til 1977, hvor kvalifikationen til VM 1974 havde givet næring til idéen om en landsdækkende liga. National Soccer League (NSL) levede indtil 2004 og havde sine højdepunkter i 1980’erne og de tidlige 1990’ere, men blev gradvist plaget af manglende tv-indtægter, svigtende sponsorater og en udtalt migration af de bedste spillere til udlandet. Et regeringsbestilt Crawford Report konkluderede i 2003, at NSL var økonomisk uholdbar, og i april 2004 annoncerede det nyoprettede Football Federation Australia (FFA) derfor en helt ny professionel liga.
Idégrundlaget var radikalt: ét hold pr. storby, fem års markedseksklusivitet, neutrale klubnavne uden etnisk tilknytning samt et hårdt lønloft kompletteret af én såkaldt marquee-plads til at tiltrække stjernespillere. Otte konsortier blev i november 2004 tildelt licens – Adelaide United, Central Coast Mariners, Melbourne Victory, Newcastle Jets, New Zealand Knights, Perth Glory, Queensland Roar og Sydney FC – og A-League var en realitet.
Fra debut til konsolidering
De første sæsoner
Pionérudgaven 2005/06 havde otte deltagere og blev vundet af Sydney FC efter Steve Coricas afgørende finalemål mod Central Coast. Året efter knuste Melbourne Victory Adelaide United 6-0 i en Grand Final, hvor Archie Thompson nettede fem gange – stadig rekord for en finalekamp. Sportsligt og kommercielt viste projektet lovende takter, ikke mindst takket være profiler som Dwight Yorke og Archie Thompson og en publikumsstigning, der indikerede, at australierne igen var klar til klubfodbold på højt plan.
I 2006 blev Australien optaget i Asian Football Confederation, hvilket fra 2007 gav A-League-klubber adgang til AFC Champions League. Den internationale mulighed viste sig især frugtbar for Western Sydney Wanderers, der som debutantklub i 2014 indskrev sig i historiebøgerne som første – og foreløbig eneste – australske vinder af turneringen.
Udvidelser og frafald
På baggrund af voksende seertal og tilskuertal besluttede FFA at udvide ligaen. 2009/10 kom Gold Coast United og North Queensland Fury til, men begge forsvandt hurtigt med røde tal i regnskabet. Bedre gik det for Melbourne Heart (licens 2010, senere overtaget af City Football Group og omdøbt til Melbourne City) og Western Sydney Wanderers (licens 2012), som begge havde et langt større urbant publikum at trække på.
Næste bølge kom i 2019/20 med Western United fra Melbournes vestlige forstæder og i 2020/21 med Macarthur FC fra Sydneys sydvestlige korridor. Som led i en større strukturreform overtog klubberne i 2019 selv ejerskabet af ligaen under navnet Australian Professional Leagues, mens FFA beholdt landshold og regelsæt.
Seneste udvikling
Fra 2024/25 tilføjes Auckland FC som anden newzealandske licens, hvilket bringer det aktuelle deltagerantal op på tretten og nødvendiggør en grundspilsstruktur med ulige antal runder. En planlagt Canberra-licens er forsinket, men står fortsat på APL’s ekspansionsdagsorden.
Deltagende klubber og geografisk fordeling
Ligaen omfatter pr. sæson 2024/25 elleve australske og to newzealandske klubber. Følgende har deltaget uden afbrydelse siden 2005/06: Adelaide United, Brisbane Roar (tidl. Queensland Roar), Central Coast Mariners, Melbourne Victory, Newcastle Jets, Perth Glory og Sydney FC. Blandt de nuværende licenser finder man desuden Western Sydney Wanderers, Melbourne City, Western United, Macarthur FC og Auckland FC, mens Wellington Phoenix fortsat er eneste repræsentant fra New Zealand nord for Cookstrædet.
Tre klubber har forladt ligaen permanent: New Zealand Knights (2005-07), North Queensland Fury (2009-11) og Gold Coast United (2009-12). Fraværet af op- og nedrykning betyder, at indtræden eller exit udelukkende sker via licenstildeling eller – i værste fald – licensfratagelse.
Turneringsformat
Grundspil
A-League spilles hen over den australske sommer fra oktober til maj. Med tolv hold bestod sæsonen traditionelt af 26 runder, hvor alle mødtes ude og hjemme samt fire ekstra rivalopgør. Indførelsen af Auckland FC medførte fra 2024/25 en kalender på 29 runder: hvert hold spiller 26 kampe, har tre runder uden kamp (byes) og indgår i en centraliseret Unite Round, hvor alle kampe afvikles i Sydney i januar.
Tre point gives for sejr, ét for uafgjort og nul for nederlag. Ved pointlighed bruges en detaljeret rækkefølge af tiebreakers: bedre måldifference, flest scorede mål, indbyrdes point, indbyrdes måldifference, indbyrdes mål, færrest røde kort, færrest gule kort og om nødvendigt lodtrækning.
Finaleserie
De seks bedst placerede går videre til slutspillet. Nummer ét og to springer ind i semifinalerne, mens 3-6 og 4-5 mødes i enkeltkampe om de to øvrige pladser. Semifinalerne afvikles over to opgør, og vinderne mødes i en enkeltstående Grand Final. Frem til 2022 havde bedst placerede finaledeltager hjemmebanefordel, men efter en kontroversiel – og nu annulleret – beslutning om fast Sydney-værtskab vender ordningen i 2024/25 tilbage til den oprindelige model.
Kvalifikation til AFC-turneringer
Siden 2023/24 tildeles grundspillets vinder adgang til AFC Champions League Elite. Nummer to samt vinderen af pokalturneringen Australia Cup ryger i den nyskabte AFC Champions League Two. Wellington Phoenix og Auckland FC kan ikke kvalificere sig gennem Australien og har ingen garanti for OFC-deltagelse.
Regler for trup og økonomi
Spillerregistrering
Hver klub skal registrere mindst 20 og højst 26 spillere. På kampdagen må 18 spillere figurere på holdkortet – 11 startende og syv reserver – og der må foretages fem udskiftninger fordelt på tre vinduer plus pausen. Fem pladser må besættes af spillere på midlertidigt arbejdsvisum (visa players); newzealændere i australske klubber tæller med, mens australske spillere i Wellington Phoenix optager en udenlandsk kvote hos den newzealandske klub.
Der kræves mindst tre U-20-spillere i seniortruppen, og klubberne kan yderligere registrere op til tre unge kontraktspillere til reduceret løn. Desuden findes korttidsaftaler for skadestueramte klubber og op til 14 kampe for såkaldte guest players.
Lønloft og undtagelser
A-League opererer med et kollektivt lønloft (salary cap), som i 2020/21 var fastsat til 2,1 mio. australske dollars med en gulvgrænse på 1,7 mio. dollars. Udgifter til to marquee-spillere er helt undtaget, ligesom der findes særlige puljer til:
- Designated Players – to løntunge kontrakter pr. klub med delvis cap-fritagelse.
- Junior Marquee/Homegrown – op til fire U-23-talenter fra egen ungdomsafdeling.
- Loyalty Allowances – op til 50 % fradrag for spillere, der har været i klubben mindst fire år.
- Scholarship Players – ni U-20-spillere på minimumsløn uden for hovedloftet.
Ordningen har til formål at bevare økonomisk balance mellem klubberne, men samtidig muliggøre tiltrækning af internationale profiler som Dwight Yorke, Alessandro Del Piero, Keisuke Honda og David Villa samt australske landsholdsikoner som Harry Kewell og Tim Cahill.
Trofæer og hæder
Premier’s Plate og A-League Trophy
Grundspillets vinder hædres med Premier’s Plate, mens Grand Final-vinderen løfter den cirkelformede A-League Trophy, populært kaldet ”toiletsædet”. Begge blev designet af det sydneyske bureau D3 Design med reference til laurbærkransen fra antikkens Olympiske Lege.
Individuelle priser
Ligakulturen omfatter flere traditionsrige personlige udmærkelser: Johnny Warren Medal til sæsonens bedste spiller, Joe Marston Medal til Grand Finals MVP, Den Gyldne Støvle til topscoreren, samt årlige hædersbevisninger til bedste målmand, træner og U-23-spiller.
Statistik og rekorder
Historisk pointtabel
Sydney FC fører den samlede pointtabel med 807 point efterfulgt af Melbourne Victory (767) og Adelaide United (484). Tallene dækker både grundspil og slutspil frem til og med sæson 2023/24 og er beregnet med tre point for sejr.
Topscorere
Jamie Maclaren topper alle tiders scoringsliste med 151 mål – 144 heraf registreret i den statistik, der dækker til og med 2023/24 – skarpt forfulgt af Besart Berisha (142). Bruno Fornaroli (94) og Shane Smeltz (92) følger efter. Maclaren er desuden noteret for flest hattricks (8) og deler rekorden for flest mål i én kamp (5) med Archie Thompson.
Flest spillede kampe
Leigh Broxham er ligaens evighedsmaskine med 381 optrædener – samtlige for Melbourne Victory. Nikolai Topor-Stanley (380), Alex Wilkinson (361) og Andrew Durante (358) udgør den nærmeste forfølgertrio.
Andre milepæle
- Brisbane Roar står for den længste ubesejrede stime: 36 ligakampe.
- Henrique er eneste spiller med hattrick som indskifter.
- Marc Janko scorede i syv ligakampe i træk for Sydney FC i 2015 – dengang rekord.
Rivaliseringer og derbyer
Australsk sport kendetegnes af intense lokalopgør, og A-League er ingen undtagelse:
- Melbourne Derby – Melbourne City vs. Melbourne Victory, første gang spillet 2010 og ofte udsolgt på AAMI Park.
- The Original Rivalry – Adelaide United vs. Melbourne Victory, næret af historiske grænse-stridigheder mellem delstaterne.
- Sydney Derby – Sydney FC vs. Western Sydney Wanderers, rekordkampen i 2016 trak 61.880 tilskuere på ANZ Stadium.
- The Big Blue – Melbourne Victory vs. Sydney FC, traditionsrigt Australia Day-opgør og tre Grand Final-møder.
- F3 Derby – Central Coast Mariners vs. Newcastle Jets, hvor vinderen siden 2022 modtager en trofæ-kerneprøve fra motorvejen.
- Distance Derby – Perth Glory vs. Wellington Phoenix med 5.225 km mellem de to hjemmebaner.
- Mai te Raki ki te Tonga – Auckland FC vs. Wellington Phoenix, første udgave spilles november 2024 og markerer et rent newzealandsk brødreopgør.
Branding og kommercielle partnerskaber
APL relancerede i 2021 hele porteføljen under paraplybetegnelsen A-Leagues med et nyt trekantet logo designet af R/GA. Navnerettighederne har siden 2021 ligget hos Isuzu UTE, mens Hyundai fra 2005 til 2021 var synonym med ligaens brand.
Stadions og logistik
Siden 2005 er der afviklet A-League-kampe på 33 forskellige arenaer fra Perth i vest til Wellington i øst. Ligaens geografi betyder, at holdene regelmæssigt krydser tre tidszoner, og opgøret mellem Perth Glory og Wellington Phoenix rangerer blandt de længste indenrigs-rejser i verdens topfodbold.
Mediedækning og eksponering
I de første otte sæsoner var Fox Sports ene-transmitter, men fra 2013/14 kom SBS ind som free-to-air-partner. Senere har Network Ten, ABC TV og siden 2021 ViacomCBS’ Paramount+ stået for rettighederne; den aktuelle aftale løber til 2028 og sikrer samtidig international streaming. I New Zealand ligger rettighederne hos Sky Sport, og globalt har ligaen i perioder været udsendt til op mod 173 lande.
Fremtidsperspektiver
A-League befinder sig i et stadigt spændingsfelt mellem nordamerikansk franchise-logik og en voksende hjemlig diskussion om et egentligt pyramidesystem med oprykning og nedrykning. APL har annonceret planer om en professionel anden division – Australian Championship – men uden at forlade det nuværende licensprincip. Samtidig står yderligere ekspansion, først og fremmest i Canberra, højt på dagsordenen, mens ligaen fortsat investerer i faninitiativer som Pride Round og Unite Round for at styrke inklusion og national synlighed.
Efter snart to årtier har A-League etableret sig som et centralt omdrejningspunkt for fodbold i Australien og New Zealand. Kombinationen af sportslig konkurrence, kontinentale ambitioner og en forretningsmodel, der balancerer lønloft med plads til stjerner, gør ligaen til et unikt case-study i global professionel fodbold – og til en platform, hvor både lokale talenter og internationale profiler kan udfolde sig i sommermånederne på den sydlige halvkugle.
