Melbourne Victory FC

Melbourne Victory FC Kampe

Her kan du se kampprogrammet for Melbourne Victory FC i år.

Melbourne Victory FCFærdigspillede Kampe

Runde 29

4. May 07:00

AAMI Park

Melbourne Victory FC

1–1

Newcastle Jets

Slut – 90+6'

Dommer: S. Evans

Runde 28

25. Apr 09:35

Campbelltown Sports Stadium

Macarthur FC

1–2

Melbourne Victory FC

Slut – 90+7'

Dommer: D. Elder

Runde 27

19. Apr 07:00

AAMI Park

Melbourne Victory FC

0–2

Auckland

Slut – 90+6'

Dommer: B. Abraham

Runde 26

12. Apr 05:00

Sky Stadium

Wellington Phoenix

2–3

Melbourne Victory FC

Slut – 90+6'

Dommer: A. Faghani

Runde 24

29. Mar 08:35

AAMI Park

Melbourne Victory FC

5–3

Adelaide United FC

Slut – 90+9'

Dommer: S. Evans

Runde 23

15. Mar 08:30

CommBank Stadium

Western Sydney Wanderers FC

4–2

Melbourne Victory FC

Slut – 90+5'

Dommer: A. King

Runde 22

8. Mar 08:35

AAMI Park

Melbourne Victory FC

3–0

Central Coast Mariners FC

Slut – 90+6'

Dommer: S. Evans

Runde 21

1. Mar 06:00

Suncorp Stadium

Brisbane Roar

1–1

Melbourne Victory FC

Slut – 90+9'

Dommer: N. Shakespear

Runde 20

22. Feb 08:35

AAMI Park

Melbourne Victory FC

2–2

Melbourne City FC

Slut – 90+10'

Dommer: J. Barreiro

Runde 19

14. Feb 08:35

AAMI Park

Melbourne Victory FC

1–0

Wellington Phoenix

Slut – 90+5'

Dommer: A. Bavcar

Runde 18

8. Feb 06:00

McDonald Jones Stadium

Newcastle Jets

3–0

Melbourne Victory FC

Slut – 90'

Dommer: D. Elder

Runde 17

1. Feb 10:45

HBF Park

Perth Glory FC

0–2

Melbourne Victory FC

Slut – 90+5'

Dommer: D. Cook

Runde 16

24. Jan 08:35

AAMI Park

Melbourne Victory FC

2–0

Sydney FC

Slut – 90+6'

Dommer: L. Keevers

Runde 15

18. Jan 08:35

Coopers Stadium

Adelaide United FC

3–2

Melbourne Victory FC

Slut – 90+6'

Dommer: A. Faghani

Runde 13

10. Jan 08:35

AAMI Park

Melbourne Victory FC

3–4

Western United FC

Slut – 90+6'

Dommer: A. Kersey

Runde 12

4. Jan 08:35

AAMI Park

Melbourne Victory FC

2–2

Western Sydney Wanderers FC

Slut – 90+7'

Dommer: L. Keevers

Runde 11

1. Jan 04:00

Go Media Stadium

Auckland

0–0

Melbourne Victory FC

Slut – 90+3'

Dommer: A. Faghani

Runde 10

28. Dec 08:35

Allianz Stadium

Sydney FC

3–0

Melbourne Victory FC

Slut – 90+5'

Dommer: A. Kersey

Runde 9

21. Dec 08:35

AAMI Park

Melbourne Victory FC

1–1

Melbourne City FC

Slut – 90+6'

Dommer: S. Evans

Runde 7

8. Dec 06:00

AAMI Park

Melbourne Victory FC

2–0

Perth Glory FC

Slut – 90+4'

Dommer: S. Skinner

Runde 6

1. Dec 05:00

AAMI Park

Western United FC

1–3

Melbourne Victory FC

Slut – 90+4'

Dommer: A. Bavcar

Runde 5

24. Nov 02:30

Allianz Stadium

Wellington Phoenix

1–0

Melbourne Victory FC

Slut – 90+6'

Dommer: C. Reibelt

Runde 4

9. Nov 06:00

AAMI Park

Melbourne Victory FC

2–0

Brisbane Roar

Slut – 90+4'

Dommer: T. Danaskos

Runde 3

3. Nov 05:00

AAMI Park

Melbourne Victory FC

2–1

Macarthur FC

Slut – 90+8'

Dommer: J. Morgan

Runde 2

26. Oct 08:35

AAMI Park

Melbourne City FC

1–3

Melbourne Victory FC

Slut – 90+5'

Dommer: A. King

Runde 1

18. Oct 08:35

Industree Group Stadium

Central Coast Mariners FC

0–0

Melbourne Victory FC

Slut – 90+7'

Dommer: A. Faghani

Melbourne Victory FC Stillinger

Her kan du se Melbourne Victory FCs A-League stilling. Melbourne Victory FC ligger lige nu på 5 plads i A-League stillingen.

#	Hold	K	V	U	T	+	−	±	P	Form
1	Auckland	26	15	8	3	49	27	22	53
2	Melbourne City FC	26	14	6	6	41	25	16	48
3	Western United FC	26	14	5	7	55	37	18	47
4	Western Sydney Wanderers FC	26	13	7	6	58	40	18	46
5	Melbourne Victory FC	26	12	7	7	44	36	8	43
6	Adelaide United FC	26	10	8	8	53	55	-2	38
7	Sydney FC	26	10	7	9	53	46	7	37
8	Macarthur FC	26	9	6	11	50	45	5	33
9	Newcastle Jets	26	8	6	12	43	44	-1	30
10	Central Coast Mariners FC	26	5	11	10	29	51	-22	26
11	Wellington Phoenix	26	6	6	14	27	43	-16	24
12	Brisbane Roar	26	5	6	15	32	51	-19	21
13	Perth Glory FC	26	4	5	17	22	56	-34	17

Melbourne Victory FC Spillere sæsonen 24/25

Her er alle 27 spillere på Melbourne Victory FCs hold i 24/25, til både A-League og andre turneringer som Melbourne Victory FC er med i:

Mitchell Langerak

Goalkeeper

Trøje #1

Jack Duncan

Goalkeeper

Trøje #25

Daniel Graskoski

Goalkeeper

Trøje #30

Christian Siciliano

Goalkeeper

Trøje #40

Adama Traoré

Defender

Trøje #3

L. Jackson

Defender

Trøje #4

B. Hamill

Defender

Trøje #5

Joshua Inserra

Defender

Trøje #16

Roderick Miranda

Defender

Trøje #21

Joshua Rawlins

Defender

Trøje #22

Luka Didulica

Defender

Trøje #38

Ryan Teague

Midfielder

Trøje #6

Zinédine Machach

Midfielder

Trøje #8

Jordi Valadon

Midfielder

Trøje #14

Fabian Monge

Midfielder

Trøje #18

Luka Kolic

Midfielder

Trøje #26

Alexander Menelaou

Midfielder

Trøje #31

Kayne Razmovski

Midfielder

Trøje #34

Daniel Arzani

Attacker

Trøje #7

Nikolaos Vergos

Attacker

Trøje #9

Bruno Mezza

Attacker

Trøje #10

Clarismario Rodrigues

Attacker

Trøje #11

Nishan Velupillay

Attacker

Trøje #17

Jing Reec

Attacker

Trøje #19

Alexander Badolato

Attacker

Trøje #23

Reno Piscopo

Attacker

Trøje #27

Kasey Bos

Attacker

Trøje #28

Melbourne Victory FC Historie og Info

Melbourne Victory Football Club er en professionel fodboldklub fra det centrale Melbourne i delstaten Victoria. Klubben blev grundlagt i 2004 som byens repræsentant i den nydannede nationale liga og har siden etableret sig som et af de mest vindende og mest fulgte fodbold-brands i Australien. På tværs af A-League Men, de nationale pokalturneringer og adskillige optrædener i AFC Champions League har Victory sikret sig samtlige fire store australske trofæer og er den eneste klub i den moderne æra, som kan fremvise netop den komplette samling.

Triumferne er blevet leveret af markante profiler som Archie Thompson, Kevin Muscat, Besart Berisha og Leigh Broxham – spillere, der samtidig har sat langtidsholdbare klubrekorder for henholdsvis flest scoringer og flest kampe. På bænken har navne som Ernie Merrick, Ange Postecoglou, Kevin Muscat og Tony Popovic tegnet epoker, der hver især har givet klubben distinkte perioder præget af enten guld, ombygning eller genoprejsning.

Sideløbende med de sportslige bedrifter har Melbourne Victory udviklet en massiv fanbase, der dækker hele storbyområdet og store dele af regional-Victoria. Klubben har – til trods for skiftende træner- og ejerkonstellationer – fastholdt sin identitet omkring de mørkeblå og hvide farver, et markant V-formet brystdesign og hjemmekampe i det stemningsfulde AAMI Park, flankeret af enkelte storopgør på Docklands Stadium og årlige afstikkere til Kardinia Park i Geelong.

Historisk baggrund

Stiftelsen og de første skridt (2004–2006)

Efter National Soccer League lukkede i 2004, tildelte fodboldforbundet i november samme år en A-League-licens til en gruppe forretningsfolk anført af Geoff Lord fra Belgravia Leisure. Klubben blev registreret som et unoteret aktieselskab under navnet Melbourne Victory Football Club Ltd. Den tidlige ledelse bestod bl.a. af Ron Peck, John Harris, Richard Wilson og Anthony Di Pietro. Budgetkravet på 5 mio. AUD blev kun lige akkurat opfyldt, idet forbundet selv indskød den sidste halve million mod en plads i bestyrelsen.

Ernie Merrick blev ansat som klubbens første cheftræner, mens den rutinerede landsholdsforsvarer Kevin Muscat og angriberen Archie Thompson fungerede som henholdsvis anfører og marquee-navn. Den allerførste officielle kamp fandt sted 22. juli 2005 i Pre-Season Challenge Cup mod Newcastle Jets, og den første hjemmesejr fulgte 30. juli med 3-0 over Perth Glory på det daværende Olympic Park Stadium. Den egentlige 2005/06-premieresæson sluttede imidlertid skuffende på næstsidstepladsen.

Guldalderen under Ernie Merrick (2006–2010)

Med brasiliansk forstærkning, Grant Brebner fra Manchester United-akademiet og en håndfuld fremtidige klubikoner vendte billedet dramatisk i 2006/07-sæsonen. Victory vandt både Premiership (bedste grundspilsplacering) og Championship (Grand Final) – sidstnævnte efter en historisk 6-0-sejr over Adelaide United, hvor Archie Thompson scorede fem gange foran 55.436 tilskuere på Docklands Stadium.

Efter en mellem­sæson i 2007/08, præget af skader og en krævende første AFC Champions League-deltagelse, hentede klubben Carlos Hernández, Matthew Kemp og Tom Pondeljak, og i 2008/09 gentog den dobbelte triumf sig: sejr i Pre-Season Cup, førsteplads i ligaen og Grand-Final-triumf – igen mod Adelaide. I 2009/10 var Melbourne med helt fremme, men tabte Premiership på målforskel og Championship-finalen efter straffespark til Sydney FC.

Omstrukturering og sportslige svingninger (2011–2013)

Uroen tog til efter en 5-1-lussing til Gamba Osaka i ACL 2011, og både Geoff Lord, CEO Geoff Miles, manager Merrick og sportsdirektør Gary Cole forlod klubben. Mehmet Duraković overtog kortvarigt, men de mange ændringer – inklusive den opsigtsvækkende signering af Harry Kewell – kunne ikke forhindre en 8.-plads i 2011/12. Med Ange Postecoglou som ny cheftræner i 2012/13 blev tropperne samlet, store dele af truppen udskiftet, og Victory sprang fra ottende til tredjepladsen, inden Central Coast slog holdet ud i semifinalen.

Kevin Muscat som cheftræner (2013–2019)

Postecoglous afgang til landsholdet i oktober 2013 gav plads til tidligere kaptajn Kevin Muscat, som midt i sæsonen rykkede fra assistent til chef. Under Muscat vendte succesrytmen tilbage: i 2014/15 sikrede nytilgangene Besart Berisha, Carl Valeri, Daniel Georgievski, Fahid Ben Khalfallah og Mathieu Delpierre klubben endnu et double-år (Premiership + Championship). Året efter fulgte den første Australia Cup-titel og den hidtil bedste ACL-run med avancement til ottendedelsfinalen, hvor Jeonbuk satte en stopper.

2016/17 bød på endnu et sølv i ligaen og tabt Grand Final til Sydney, men bragte også Marco Rojas og James Troisi hjem. Sæsonen 2017/18 blev dramatisk: store udskiftninger, en hård kritik af Muscats spillestil, men i slutspillet slog Victory som underdogs først Adelaide, siden storfavoritten Sydney (3-2 efter forlænget spilletid) og til sidst Newcastle Jets i Grand Finalen – trods et VAR-nedbrud, der lod et offside-mål stå og sikrede klubbens fjerde Championship.

Efter 2018-pokaltitlen blev 2018/19 mere ujævn. Keisuke Honda og Ola Toivonen kom til, men tred- pladsen i ligaen blev fulgt af et 6-1-nederlag til Sydney FC i semifinalen. Kort efter sagde Muscat op efter 14 år som spiller, assistent og cheftræner.

Perioden efter Muscat (2019–2021)

Tyskfødte Marco Kurz fik ansvaret, men efter blot 13 kampe (4-3-6) blev han fyret i januar 2020. Carlos Pérez Salvachúa og siden Grant Brebner overtog uden sportslig fremgang, og en historisk bundplacering – klubbens første "wooden spoon" – fulgte i 2020/21-sæsonen. To derby-nederlag på 6-0 og 7-0 til Melbourne City accentuerede krisen, og Brebner blev afløst af Steve Kean som midlertidig løsning.

Tony Popovic og ny stabilitet (2021–2024)

April 2021 annoncerede Victory ansættelsen af Tony Popovic. Allerede i februar 2022 kom trofæet tilbage i skabet, da Central Coast Mariners blev besejret 2-1 i Australia CuP-finalen – klubbens anden titel i turneringen. 2022/23 gik hårdt for sig: Luis Nani kom til, et derby mod City blev afbrudt efter pyroteknik og pitch-invasion, og Melbourne Victory modtog omfattende sanktioner inklusive bøder på samlet 550.000 AUD, tomme aktive tribuner resten af sæsonen og en betinget 10-points-straf.

På banen endte holdet som nr. 11, blot ét point fra endnu et træspoon, men 2023/24 vendte skuden: tredjeplads, semifinale-sejr over Wellington Phoenix og Grand Final-nederlag på 1-3 til Central Coast. Kort efter begyndte en kontraktstridighed, der førte til Popovics farvel.

Æraen Patrick Kisnorbo (2024)

25. juni 2024 blev tidligere Melbourne City-profil Patrick Kisnorbo præsenteret på en treårig kontrakt. Leigh Broxham takkede af som aktiv, mens klubben rekrutterede bl.a. Mitch Langerak (til januar 2025), Real Madrid-produktet Nikos Vergos og flere unge talenter. Kisnorbo førte Victory til Australia Cup-finalen, men et 0-1-nederlag til Macarthur betød sølv. Ligaåbningen gav en fin stime, men efter et nederlag i Unite Round mod Wellington Phoenix og senere turbulens omkring Daniel Arzani forlod Kisnorbo pludseligt posten 17. december 2024 for at blive assistent i Yokohama F. Marinos.

Seneste udvikling under Arthur Diles (2024– )

Assistent Arthur Diles rykkede op som midlertidig og senere permanent chef frem til 2025/26. Sejre over Sydney FC og Western Sydney Wanderers bragte holdet til semifinalerne 2024/25, og comeback-sejr mod Auckland FC sendte Victory i sin anden Grand Final i træk – denne gang derby-opgør mod Melbourne City, som vandt 1-0. Post-finalen udtrykte ledelsen bekymring over tunge sikkerhedsopbud og fan-omdømme.

Klubbens identitet

Farver og trøjedesign

Melbourne Victorys identitet er tæt knyttet til delstatens traditionelle mørkeblå og hvide farver. Hjemmetrøjen er gennemgående navy med en markant hvid V-chevron – det såkaldte “Big V”. Udebetrøjer har typisk omvendt farveskema, men både grå og fluorescerende gul har optrådt i perioder. Reglementet til AFC Champions League krævede i 2008 et særskilt sæt med frontnumre, hvilket medførte justeringer af V-designet.

Logo og symbolik

Klubbens emblem kombinerer navnet “Melbourne Victory” i en bue over et skjold med det hvide V. Farvepaletten matcher trøjerne, og sølvdetaljer understreger ambitioner og professionalisme.

Klubsange

• Stand by Me (Ben E. King) – synges ved spillerindtog.
• Seven Nation Army (The White Stripes) – melodien bruges som måljubel.
• Victory the Brave – skotsk march omarrangeret af Jim Keays, afspilles efter hjemmesejre.
• Freed from Desire (Gala) – valgt via fan-afstemning som sejrssang i 2022.

Stadioner og faciliteter

Olympic Park Stadium

Klubbens første hjemmebane (2005/06) havde 18.500 pladser, hovedsagelig ståpladser bag målene. Et snit på 14.158 tilskuere skabte intens stemning, men kapaciteten begrænsede væksten, og stadion blev lukket i 2009.

Docklands Stadium

Siden 2006/07 har Victory brugt det 56.000-sæders indendørsstadion til storkampe. Rekorden på 55.436 blev sat i Grand Final 2007. Klubben forlængede lejekontrakten i 2016 frem til 2026/27, men ophævede aftalen i 2021 for at samle alle hjemmekampe i AAMI Park.

Melbourne Rectangular Stadium (AAMI Park)

Åbnede i 2010/11 med 30.050 pladser og fungerer nu som hovedbase for herre-, kvinde- og ungdomshold. 17. maj 2015 blev stadionrekorden på 29.843 sat i Grand Final-sejren over Sydney FC.

Kardinia Park

Det 34.000-pladsers anlæg i Geelong har siden 2014/15 kontrakt på mindst én Victory-hjemmekamp pr. sæson og blev også brugt til ACL-kvalifikationen i 2014.

Organisation og ledelse

Ejerskab og selskabsstruktur

Melbourne Victory Ltd. er et unoteret selskab uden udbytteudbetalinger. Blandt hovedaktionærerne er Anthony Di Pietro (Premier Fresh Australia), Biasin-familien (Metricon) og den amerikanske kapitalgruppe 777 Partners, som i 2022 indskød kapital og senere godkendt købte 70 % af klubben over fem år.

Bestyrelse og ledelsesgruppe

• Formand: John Dovaston
• Managing Director: Caroline Carnegie
• Bestyrelsesmedlemmer: Donald Dransfield, Carl Valeri, Kerry Anne Smith

Teknisk stab

Trænerposten bestrides aktuelt af Arthur Diles (kontrakt til 2026), flankeret af et sportsligt set-up justeret efter hver cheftræners behov; navne som Fabrizio Cammarata, Luciano Trani og Peter Zois forlod staben i maj 2023.

Spillere

Aktuel førsteholdstrup (10. juli 2025)

(Listen omfatter spillere, der optrådte i førsteholdstruppen i 2024/25-sæsonen, som angivet i kildematerialet.)

Ungdom og udviklingsspillere

Talenter som Benjamin Carrigan, Brandon Lauton, Alex Menelaou, Daniel Graskoski og Luka Kolic er rykket op fra akademiet de seneste år og har indgået i matchday-trupperne.

Klubkaptajner gennem tiderne

Rekorder og milepæle

• Flest kampe: Leigh Broxham – 405.
• Flest mål: Archie Thompson – 97.
• Største sejr i Grand Final: 6-0 mod Adelaide United (2007).
• Hurtigste Grand Final-mål: Kosta Barbarouses, 9. minut (2018).

Team of the Decade (2005-2014)

I marts 2015 offentliggjorde en komité bestående af Richard Wilson, Ange Postecoglou, Gary Cole, Robbie Slater og journalisten Michael Lynch følgende opstilling (4-3-3) som klubbens bedste gennem første årti:

• Mål: Michael Theoklitos
• Forsvar: Matthew Kemp – Rodrigo Vargas – Adrian Leijer – Leigh Broxham
• Midtbane: Grant Brebner – Kevin Muscat – Carlos Hernández
• Angreb: Archie Thompson – Danny Allsopp – Marco Rojas
• Bænk: Tom Pondeljak m.fl.

Trænere

Træneroversigt

Taktik og spillestil

Melbourne Victory har igennem årene penduleret mellem offensiv, boldbesiddende fodbold (kendetegnende for Merrick- og Postecoglou-perioderne) og mere direkte, fysisk tilgang under Muscat og Popovic. Kritikken af “stagnation” i 2017/18 vidner om klubbens konstante søgen efter balance mellem tradition og fornyelse.

Meritter og resultater

Nationale titler

Doubles og trebles

• Double (Premiership + Championship): 2006/07, 2008/09, 2014/15
• Treble: Pre-Season Cup, Premiership og Championship i 2008/09

Internationale deltagelser

Melbourne Victory har deltaget syv gange i AFC Champions League (første gang 2008, senest 2020). Bedste resultat er ottendedelsfinalen i 2016 og 2020, begge gange elimineret af de senere mestre.

Sæsonoversigt (udvalgte nøgletal)

Rivaliseringer

Melbourne City – Melbourne Derby

Siden City (tidl. Heart) indtrådte i 2010/11, har by-derbyet været ligens første og mest omtalte. Kevin Muscats tackle på Adrian Zahra i 2011 og to rekordstore nederlag i 2021 (6-0, 7-0) har optrappet rivaliteten. Derby nr. 40 i december 2022 blev afbrudt efter pitch-invasion; kampen færdigspilledes april 2023.

Sydney FC – The Big Blue

Melbourne vs. Sydney er Australiens klassiske by-opgør. Dramatiske nedslag: Sydney nappede både Premiership og Championship i 2009/10 (sidstnævnte efter straffespark i Melbourne); Victory svarede igen med double i 2014/15. Semifinalen 2018 gav Victory sejr på Terry Antonis’ 117.-minutes mål, mens Sydney svarede med 6-1 i 2019.

Adelaide United – The Original Rivalry

Krydserstats-spændinger mellem Victoria og South Australia er bagtæppet. Episoder som Muscat-Kosmina-opgøret og Ney Fabianos spyt-sag (seks kampes karantæne i 2008) har holdt gryden i kog. Klub­berne mødtes i Grand Finals 2007 og 2009 – begge vundet af Victory.

Western United – Westgate Derby

Den tredje Melbourne-klub kom til i 2019/20 og chokerede med en 3-2-comeback-sejr i første møde. Western United vandt fire af de første fem dueller, men Victory satte tingene på plads med 6-1 i maj 2021.

Fankultur

Aktive fangrupper

North End – tidligere kendt som “Northern Terrace” – er berømt for pyro, megatifo og sange. Undergrupper som Horda har haft konflikter med myndigheder og FFA, bl.a. bannerkonfiskation og protester mod øget polititilstedeværelse i 2011.

Kendte fans

• Ted Baillieu (tidl. premierminister i Victoria)
• Eddie Betts (AFL-profil)
• George Calombaris (kok og tv-personlighed)
• Brad Green (AFL)
• Denis Napthine (politiker)
• Laura Pausini (sangerinde)

Kontroverser og sanktionshistorik

Ud over 2022-derbyet har Victory flere gange fået FFA-bøder for pyro og uroligheder (bl.a. dec. 2013 mod Western Sydney). I 2023 omfattede straffen lukkede aktive sektioner, billetsalg stop og en betinget 10-points-straf frem til 2025/26, udløses ved ny kampafbrydelse.

Økonomi og sponsorer

Hovedsponsorer gennem tiden

Tøjsponsorer og kit-evolution

Reebok leverede den oprindelige V-chevron, mens Adidas i 2011 indgik en femårig aftale, siden forlænget. 2010 “Seatbelt-shirt” var en engangstrøje til støtte for trafiksikkerhedskampagnen TAC.

Melbourne Victory i andre turneringer

AFC Champions League

Debuterede 2008 og har fem gange vundet minimum to gruppe­kampe. 2016-udgaven gav første ottendedelsfinale efter andenplads bag Shanghai SIPG; samme runde blev gentaget i 2020.

Australia Cup

Sejre i 2015 (2-0 over Perth Glory) og 2021 (2-1 over Central Coast). Sølv i 2024 efter 0-1 mod Macarthur.

Kvindehold og talentudvikling

Melbourne Victory driver et A-League Women-hold og en ungdomsafdeling, der konkurrerer i National Premier Leagues. Flere spillere fra akademiet – herunder Thomas Deng og Christian Theoharous – har taget springet til førsteholdet.

Afsluttende bemærkninger

Fra ydmyg start på et forældet Olympic Park til status som en af kontinentets mest vindende fodboldorganisationer har Melbourne Victory markeret sig gennem resultater, store personligheder og en passioneret fanbase. Klubbens evne til at rejse sig efter modgang – senest demonstreret med to Grand Final-deltagelser i træk efter historisk bundplacering – vidner om en kultur, der kombinerer ambition, selvkritik og en særlig melbourniansk tro på, at det næste store øjeblik altid er lige om hjørnet.